27.12.06

Automatisk piratjæger finkæmmer nettet!

Nyhed på Comon - tankevækkende at det automatiske piratjæger-program kopiere flere milliarder websites, for at kunne scanne indholdet. Sådan læser jeg i hvert fald nyheden.

Det er navnlig tankevækkende da ejerne af denne tjeneste så selv i stor omfang krænker ophavsrettighederne, ved netop at kopiere indholdet af websites!

hmm... læs nyheden her!

24.12.06

Julefred!

Så er julefreden ved at sænke sig over os. Anden er færdig og vi skal snart i kirke.

Ved holder sædvanen tro juleaften hjemme, og i år kommer min far og mor og AB's far og Anna Marie. I morgen 1. juledag skal vi blot være hjemme og hygge, lege med gaver, spille spil og se fjernsyn :-)
Innovationspartners

Interessant blog om IP fra en dansk jurist Kristian A. Beyer.

Klik her!
Interessant blog om ophavsret m.v.

95 Theses of Geek Activism

15.12.06

Amazom sagsøges af IBM for krænkelse af en række af IBM's patenter på e-handel, og Amazon sagsøger igen ved at hævde at IBM krænker en lang række af Amazons patenter..tankevækkende hvad patenter på it og e-handel kan medføre!

Se artikel fra Computerworld her!

11.12.06


Mac-tema på Nokia E61 mobiltelefon! Så ligner mobilen også min Mac :-)


Ny mobiltelefon!

Jamen han har jo lige købt en SonyEricsson (se posten nedenfor) vil du sikkert tænke. Hvad skal han så med en ny?

Jo ser du som stort set den eneste SonyEricsson kan M600i ikke synkronisere med Mac! Ja jeg må indrømme at jeg for en gang skyld for køb af en gadget-enhed ikke havde gjort mit forarbejde ordenligt. Men for pokker da - når alle andre SonyEricsson fint kan synkronisere med Mac så måtte netop en Mac-look-alike-agtig-high-tech telefon der virkelig ligner et Appleprodukt da være kompatibelt!

Nå nu har jeg købt en Nokia E61. En lidt stor telefon, men med fremragende applikationer, og taster man faktisk kan bruge til noget, herunder skrive temmelig godt (størrelsen taget i betragtning) --ja OK store Word-dokumenter bliver det nok ikke til. Man kan synkronisere Entourage (Mac's version af Outlook), synkronisere opgaver, Word-, Excel-, PowerPoint- og Pdf dokumenter. Virker alt i alt fremragende med Mac.

Se andre sider med Nokia E61:

http://e61life.com/
http://www.e-series.org/
Under dække af at ville "beskytte" kunstnerne forsøger pladefirmaerne (hedder det stadig det :-)) nu at forlænge ophavsretsbeskyttelsen i England, og det er vel kun en stakkels frist før producenterne i Danmark starter lobby-virksomhed for det samme. Det er så afsløret at flere at de kunstnere der i England jf. pladefirmaerne vil ønske en forlængelse af beskyttelsen fra 50 til 95 år, desværre har været død i flere år!

I USA har Hollywood-lobbyen haft held med i flere omgange at få forlænget beskyttelsestiden for "deres" værker, efterhånden som ophavsretten er ved at udløbe.

Man skal være opmærksom på at ophavsretten jo faktisk er en undtagelse til hovedreglen om at alle kan kopier alt, og at intet er beskyttet. For at sikre at ophavsmanden kan få en fortjeneste sikret i en periode blev ophavsretten indført i tidernes morgen, således at ophavsmanden altså var beskyttet mod kopiering i en vis tidsbegrænset periode. Herefter var værket frit og alle kunne videreforarbejde og kopiere værket.

Da de store pladefirmaer nu har opdaget at deres "guldkalve" er ved at blive slagtet ønsker de naturligvis deres eneret/monopol forlænget!

Se artikel fra Comon.dk her

25.10.06


Jeg har anskaffet mig en SonyEricsson M600i. Rigtig god telefon dog uden kamera. Kameraet bruger jeg meget sjældent så det kan jeg sagtens undvære. Telefonen har tastatur og alle nødvendige forretningsapplikationer som fx. kalender, kontaktpersoner, mail og browser. Det eneste problem er at dog at den ikke kan sync'e med Mac, da synkroniseringsprogrammerne til Mac ikke er kompatibelt med M600i - som en af de få fra SonyEricsson - uforståeligt og ærgeligt!
Jeg har netop fået mig en ny MacBook 13".
Vanvittig afgørelse. Nu har fogedretten afgjort at Tele2 og alle andre teleudbydere i DK skal forhindre de danske internetkunder i at få adgang til den russiske musik-side AllofMP3.
Afgørelsen er vanvittig fordi det aldrig er blevet afgjort hvorvidt det russiske website i det hele taget distribuere ulovlig musik, da den øjensynlig er lovlig efter russiks ret. Det er heller aldrig blevet fastslået og det er juridisk yderst usikkert hvorvidt danske borgere foretager sig noget ulovligt ved at downloade fra websitet.
Hertil kommer at det er et gevaldigt skråplan når teleudbyderne skal forhindre adgang til websites. Istedet for at anlægge sag mod websitet for at få sikkerhed for at det er ulovligt, så vil rettighedshaverne istedet anlægge sag mod de danske teleudbydere.

Hvad hvis B&O mener at en amerikansk website handler med produkter der efter B&O's opfattelse krænker B&O's rettigheder eller Fritz Hansen mener at et fransk og japansk website forhandler møbler der krænker Fritz Hansens rettigheder - skal de danske internetudbydere så hver gang forhindre danske internetkunder i at få adgang til disse websites.

Det er et herudover et kæmpe problem for ytringsfriheden.

Læs artiklen fra Computer World her!

13.10.06

Jeg har netop installeret en ny browser - Flock - der har mange nye features, udover RSS-reader, foto-deling, blogfunktion m.v. se www.flock.com

11.10.06

Nu er det ikke kun Muhammed-tegninger og Pavens tale der fornærmer Islam og Muhammed, men også Apple. Så udover at man risikere at ens bærbar springer i luften p.g.a. problemer med batterierne, risikere man altså også selv at blive sprunget i luften af radikale muslimer fordi man sidder men en Apple-PC eller Ipod!

Læs artiklen her!

4.10.06

Derfor hader vi kopi-spærring af digital musik
Klumme: Elektronisk spærring af digital musik tager ikke hensyn til brugernes rettigheder. Derfor bliver låsene dirket op, mener Claus Sølvsteen fra Peytz & Co.

Her!

1.10.06

En år efter muhammed-krisen råbes der stadivæk på RESPEKT. Respekt skal man gøre sig fortjent til og netop kritik kan være tegn på respekt. Nu er det så Paven det går ud over og reaktionerne fra visse islamister viser at de ikke er kommet meget længere end for ca. 2.000 år siden.
Det er så lidt tankevækkende at den katolske kirke netop ikke har en lang erfaring med frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. Senest har den katolske kirke ment at der skulle gribes ind over for Madonna der under hendes koncert lader sig "korsfæste", hvilken ses som en fornærmelse overfor Jesus og den katolske kirke. Hendes koncert var blasfemisk og burde forbydes mente Vertikanet!
For at være tilhænger af ytringsfriheden kræves det netop ikke at man nødvendigvis er enig med dem der ytrer sig eller at det ikke kan virke krænkende/fornærmende. At folk føler sig krænket eller fornærmet har de så netop ytringsfriheden til at gøre opmærksom på.

Man kan ikke i ytringsfrihedens navn kræve at folk ikke har ret til at føle sig krænket eller fornærmet, og omvendt kan disse personer heller ikke kræve at man ikke må krænke eller fornærme.
Om ideer:

Hvis to mænd hver har en hest vælger at bytte hest, så har de stadigvæk kun en hest hver.
Hvis to mænd hver har en idé vælger at bytte idé, så har de pludselig TO idéer hver!
I lørdagsudgaven af JyllandsPosten var der en god artikel med kunstnergruppen Superflex der bl.a. står bag ideen Free Beer, hvor opskriften er fuld tilgængelig for alle der ønsker at brygge deres egen øl. Free beer betyder altså ikke gratis men "fri" øl - det er altså ikke "vores" øl men "alles" øl. Artiklen handler bl.a. om selve ideen bar Free Beer men også om patenter og rettigheder, og hvordan man faktisk kan tjen penge på at dele egne ideer med andre med håb om at de så også deler deres ideer. Artiklen berører også patenter og den skævvridning det kan give samt ikke mindst Creative Commons-ideen.
Desværre er artiklen kun tilgængelig hvis du har et login: Her!

29.9.06

Denne uges udgave af IT-avisen Comon har en interessant artikel om ACT (The Association for Competitive Technology) se www.actonline.org/eu_en/ som kritisere regeringernes anbefaling, og i visse tilfælde krav, om åbne standarder fordi myndighederne så afskæres fra de bedste løsninger og det kan ikke være i borgernes interesse mener ACT.

Jo det er da et synspunkt. Brug af åbne standarder vil imidlertid give mere leverandøruafhængighed, større kompatibilitet mellem de forskellige programmer, og i det hele taget give myndighederne en billigere drift og skift fra leverandør til leverandør, istedet for et benytte lukkede produkter og hvor det kræves store investeringer for at få programmer til at snakke på tværs - hvis det i det hele taget kan lade sig gøre p.g.a absurde patenter m.v.

Jeg mener netop at myndighederne og gerne og hele EU skal stå sammen og kræve åbne standarder, eller i hvert fald give leverandører der benytter åbne standarder en klar fordel ved udbudsforretninger. At stille åbne standarder som et rigidt krav er nok ikke vejen frem, men ved at tillægge det stor betydning sikres det at der arbejdes frem mod dette, for som ACT selv påpeger arbejder de fleste produkter fortsat med lukkede og egne standarder. Og undskyld - det er vejen tilbage!

Hvis virksomheder så også vil forlange åbne standarder er vi kommet langt.
hmmm..er man nu et miljøsvin? Risikere jeg at aktivister lænker sig til min hoveddør? Aktionen fra Greenpeace er nu meget sjov og godt lavet, men den er nok en stakkels frist ind til Apple's advokater tager hånd om Greenpeaces website se: www.greenpeace.org/apple

27.9.06

Spilproducenten sagsøgte for medvirken til drab - kun i USA!

Comon-artikel her.

25.9.06

Når man røver den forkerte bank - se her!
Er krigen mod hackerne tabt? Interessant synsvinkel fra Bruce Schneier. Vi har regler om farlige produkter og om produktansvar - bør vi finde os i at softwareproducenterne til navnlig kommercielle produkter fraskriver sig ansvaret for sårbarhed.

Artikel på comon - Her!
Netbibkliotekerne er desværre fortsat begrænset til lånere på visse biblioteker, men ikke lånere på Odder Bibliotek! Og ikke dem der har den meste solgte bærbare afspiller nemlig Ipod!

Nyhed på Computerworld Online

Interessant bog om nye muligheder ved afsætning af navnlig digitale produkter på nettet. Alle produkter sælger og hvis lagerbindingen er minimal kan man med mange forskellige produkter opnå en rimelig omsætning og man er ikke begrænset til at have de mest sælgende produkter. The Long Tail virker egentlig indlysende når man læser den, men der alligevel nogle aha-oplevelser.
Bogen giver håb til bl.a. niche-butikker, der måske tidligere ikke kunne overleve, men ved afsætning på nettet og den rette synlighed og markedsføring kan man ved at afsætningen ikke længere er begrænset til det danske marked.


www.thelongtail.com

12.9.06

Gratis bøger til downloads findes på OnLibri.dk. Kvaliteten er så som så, men initiativet er godt og forhåbentlig kommer der flere bøger.

Onlibri tryk her
Min kollega Martin Grønbæk har fået noget så fornemt som egen jura-blog på Computer World online :-)

Advokatbloggen
I weekenden var vi på Blåvand Kro, hvor vi fejrede min forældres 60 års fødselsdag. Det var en dejlig fest og stedet kan absolut anbefales. Om søndagen var vi ved stranden, oppe i fyret og i badeland.

www.blaavand-kro.dk

1.9.06

Man kan have mange meninger om Tvind-sagen, og politikerne kan vel have en mening om hvorvidt det synes den skal ankes til landsretten. Man bør dog være varsom med at udtale sig om hvorvidt dommen er forkert, da ingen udover dommerne og forsvarerne har haft adgang til samtlige dokumenter og hørt samtlige vidner.
Der er derfor forkasteligt at DR nu på deres website har en "folkedomstol" hvor folk kan stemme om man er enig eller uening i dommen! Der er et flertal der ikke er enig? Og... de er jo ikke dommere og på hvilket grundlag udtaler de sig. Skal vi til at afgøre sager i Danmark ved en forudgående "folkedomstol" via DR eller andres websites?

dr.dk %u203A Nyheder %u203A Politik %u203A Skarp kritik af krav om Tvind-anke

29.8.06

Tankevækken indlæg om moderne teknologi som tidsrøver.

CyTRAP Labs � Blog Archive � Warning - interruption overload - communication is driving us up the wall

Computerworld - Kvindelig downloader afkr�ves 1,7 mia. kroner

Det bliver dyrer og dyrer at være pirat!

Computerworld - Kvindelig downloader afkr�ves 1,7 mia. kroner
Microsoft kan ikke lide rapporter der bekræfter at OpenOffice er billigere end Officepakken og lige så god - SURPRISE!

comon.dk - daglige nyheder til it professionelle
Ja sådan en forbryder da! PIRAT!

comon.dk - daglige nyheder til it professionelle
Høj musik - jamen det skal da bare koste et klip i kørekortet ligesom alt andet man ikke må gøre. Men man må gerne sidde og pille ved navigationsanlæg og finde telefonnr. og putte aftaler ind på mobil/PDA - men taler man i telefon ved at holde telefonen så skal det give klip! Høre man musik over 5 dB så skal det vel også koste, eller hvis man har unger bag i vognen der plager eller skriger - klip, klip, klip og så kan du bare lade bilen stå!

comon.dk - daglige nyheder til it professionelle

19.8.06

Nemlig!

Nej mod TV-licens drejer sig for mig op at jeg skal tvinges til at finansiere DR/TV's portaler når:
1) De udgør en lille ubetydelige andel af websites med nyheder.
2) De har mulighed for at kræve betaling for brugere der ønsker at se tv fra de kanaler - noget som er umuligt i forhold til alm. tv modtagere. Så kan de der er interesseret jo se net-TV!


Computerworld - Danskerne: Nej til pc-licens

13.8.06

43folders.com er et godt website hvis du vil have tips til QuickSilver fra www.blacktree.com.

43 Folders

12.8.06

Store Bogdag på Hald i Viborg

Jeg var på store bogdag på Hald Hovedgaard ved Viborg i dag. Se www.storebogdag.dk. Det var en smule skuffende. De mange bruge bøger var primært fra second-hand agtige sælgere, fyldt med main-stream-bogklubs-bøger-fra-70'erne. Der var ikke mange bøger - gode bøger - at købe. Det undrer mig at der ikke var forlag repræsenteret eller flere boghandlere. Jeg fik nu hørt Jussi Adler-Olsen der fortalte om hvad der skulle til for at skrive internationale thrillere. Jussi har udgivet bøgerne Alfabethuset, Firmaknuseren og senest Washington dekretet, der alle har fået gode anmeldelse og solgt i udlandet i store oplag, og filmrettighederne er vist nok også solgt. Han var sympatisk, afslappet, humoristisk og jeg vil i hvert fald se om jeg kan få fat på hans bøger. 


11.8.06

Skanderborg Festival

Torsdag den 11. august var kontoret på Skanderborg Festival. I hvert fald dem der ville!
Vi var en god flok afsted. Jeg hørte Danser med Drenge (hmm..) Tina Dichow (TOP!), Runrig (FEDT), Jeff Healey (Godt men lidt for meget vild guitarfræs med svingende lydkvalitet) og gode gamle GNAGS (FEDT). Jeg fik også hørt en lille smule Jahi Feat - nobody beats the beats, det var en slags regae-funk-rap (i hvert fald det jeg hørte) jeg kendte dem ikke og det ærgede mig at jeg ikke fik hørt andet end de 2 sidste nr. de spillede.
Alt i alt en fed oplevelse selvom vi blev drivvåde under Runrig og derfor blev våde helt igennem, klamme og kolde. Godt man ikke skulle ligge i telt om natten!

4.8.06

18.7.06

Vi nyder fortsat vores sommerferie i det østjydske på Hou Camping. Det er en fantastisk campingplads - lille, overskuelig, ren og lige ud til en fantastisk sandstrand. Vi kan gå lige ud af vores fine campingvogn og ned på stranden. Fastligger - ja måske :-)

11.7.06

Mafia


Jeg kan ikke forstå hvorfor det kan være så svært at finde mafiaen. De har adresse i Paris på Rue de Opera.

22.6.06

Nu har Microsoft også taget Creatice Commons til sig med en ny plug-in hvor man skulle kunne tilknytte CC-licensen til det man har lavet i fx.Word.

http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=27212

18.6.06



2. Pinsedag blev vi overrasket af familie og venner med en polterabend på en mandag (der dog var helligdag). Jeg havde en fantastisk dag med udfordringer i Malling hvor der faktisk ligger en "survival park" :-) Vi hyggede os med bl.a. bueskydning, repelling (staves det sådan?) pæle-klatring-og-spring-i-trapez, samt ikke mindst paint-ball (og ja det gør ondt at blive ramt).

13.6.06

Den 10. juni var jeg med til lanceringen af Creative Commons i Danmark - se www.creativecommons.dk.

Bender von Haller Dragsted var medsponsor på begivenheden.

Først var der frokost for indbudte gæster hos Martin Grønbæk i Admirals Gjeddes gård hvor Lawrence Lessig - stifteren af Creative Commons holdte et lille indlæg. Se billeder herfra fra Martins website 
http://www.23hq.com/mhg/album/770770

Bagefter var der officiel lancering i Politikens Hus hvor bl.a. Lawrence Lessig talte igen, og hvor Tor Nørretranders også havde et glimrende indlæg. Bagefter var der mulighed for at nyde "Free Beer"!
Deadline på DR2 havde et indslag lørdag aften, herunder et glimrende interview med Lawrence Lessig - du kan downloade det fra DR2's website.

8.6.06

Ja så er medielicensen her så. Man skal altså betale statsafgift for at gå på nettet!

Jeg bruger nettet utroligt meget men ser stort set aldrig DR på nettet, men jeg skal altså betale. Det er da helt fint at lægge programmerne ud på nettet men det må være på nettets principper så det enten er gratis eller således at de aktuelle brugere skal betale.
Modsat TV kan man på nettet jo netop registrere hvem der kigger og dermed kræve betaling hos brugeren fx. i form af abonnementsbetaling.
Istedet har man brugt pusher-princippet. Først lægger man ting ud gratis og når mange ser det så ønsker man pludselig betaling. Ikke betaling som enhver anden medievirksomhed - ved brugeren, men med grædekone-tricket og få staten over licensen til at finansiere det ved at pålægge alle internetforbindelser en licensafgift.
Som venstres ordføre udtaler "vi skal gratisterne til livs" - må jeg være her!
Jeg har betalt min PC, jeg har betalt min internetudbyder og jeg betaler for adgang til information der hvor jeg ønsker adgang og som kræver betaling. Men nu SKAL jeg så betale for indhold som jeg ikke har bedt om!
Der bør da også være licens på cykler for man kunne jo cykle hen til nogen der havde en computer med internetopkobling. Hvad med skoler og arbejdspladser der også har internetadgang, men hvor ansatte ikke skal sidde og kigger på Krøniken i arbejdstiden! Der bør også være licens på briller og høreapparater for så kan man jo også se/høre tv/radio.
Hvor mange andre lande har egentlig statsafgift på internetadgang?

4.6.06

Vi holder pinse i vores nye campingvogn. Vi er på FDM's campingplads ved Skive fjord. Vi er sammen med Inger og Jørgen. Vejret er nu dejligt selvom det blæser en del.

20.5.06

DR skriver følgende på deres website vedr. licens:

"Licensen er forudsætningen for, at radio, tv og Internet kan holdes helt fri af politisk indblanding, fri af reklamer og fri af andre kommercielle interesser."

Jeg ved ikke hvem der har skrevet denne tekst på DR's website, men magen til idioti og vrøvl skal man da lede længe efter. "Licensen er en forudsætning for at Internet kan holdes fri af reklamer og andre kommercielle interesser" jamen.... er forfatterne fra en anden planet?

Det er muligvis her løftestangen søges for at DR vil kræve licens for internetadgang, og licens for alle enheder der kan optage og transmitere lyd. Licens fordi man jo på DR's website kan se TV og høre radio. Det er naturligvis korrekt.

Det er imidlertid et faktum at DR's nyhedsformidling på nettet fylder ca. 0,0000000001 promille af nyhedsformindlingen på nettet, og hvorfor er det så lige at DR tror at de derfor skal have licenskroner for det. Et andet faktum er at DR jo selv har valgt at bruge det ellers frie net til at distribuere deres nyheder, som det eneste medie med offentlig støtte i form af licensbetaling i ryggen.

Et andet faktum er at DR kan benytte adgangsbegrænsning for betalende besøgende, ligesom alle andre nyhedsmedier som fx. de danske aviser der typisk kræver en mindre betaling for adgang til deres fulde artikelbase. DR kan jo bare kræve at man opretter sig som betalende brugere og så kan de som ønsker adgang til DR's nyheder i konkurrence med alle mulige andre medier jo betale herfor.

Lige til sidst: "fri for reklamer" ja det kommer jo an på hvad der defineres som reklamer. DR - både radio og tv - har jo lige så mange reklamer for deres forskellige kanaler, programer, website, undersider, konkurrence som findes hos en gennemsnitligt kommerciel TV-kanal i USA.

Man kan med andre ord kun på DR's kanaler og website blive fri for reklamer for ANDRE end DR!

Link til DR her!

Apple vs. Apple !
Besøg fra Internettet - tænk over hvad du klikker på ;-) Og som forældre burde du måske tale med dine børn om hvad nettet bør bruges til og hvad børnene skal passe på!



12.5.06

Sammenlignende reklame mellem PC og MAC......lavet af Apple :-)

www.apple.com/getamac/ads/?viruses_hd

29.4.06


Pirater - hvem er egentlig piraterne. Dem der til privat brug forsøger at anvende lyd og billeder eller dem der med trusler forsøger at forhindre en rimelig og privat brug af digitale medier. Som lovgivningen er i dag er der helt urimelige grænser for hvad vores unger må anvende digitale medier til i undervisningen. Skoleelever kan ikke lave skoleprojekter ved brug af digitale medier fx. collager.

7.4.06

Så foreligger Creative Commons snart på dansk, og der afholdes release-party i Danmark den 10. juni i år. Der skulle Lawrence Lessig også komme og han er værd at komme og lytte til. Følg linket nedenfor og der kommer nok snart et egentlig program for dagen.

Creative Commons Danmark [Creative Commons in Denmark]

1.4.06

Jeg er blevet interviewet til Computerworld vedr. politiets lukning af websites med børneporno. Det er ikke tvivl om at børneporno er en af de værste forbrydelser, og alle led i kæden skal straffes, uanset om man fremstiller eller medvirker i optagelser med børn, distribuere dem eller aftager dem. MEN det kræver naturligvis en domstolsprøvelse og overholdelse af elementære retsikkerhedsgarantier. Vi kan ikke bare klynge dem op og politiet kan ikke bare gå rundt og oplyse hvem de mener distribuere børneporno.

Eksperter: Pornofilter skaber juridisk tomrum
Det nye, omstridte danske børnepornofilter rejser tvivl om, hvem der har ansvaret for uretmæssige lukninger af websites. Internetudbyderne bør ikke stole blindt på politiet, mener jura-eksperter.
Læs hele artiklen her: www.computerworld.dk/art/33372?a=newsletter&i=387
I Computerworld (papirudgaven) fredag den 31. marts 2006 er det er en meget fin anmeldese af bogenn Nethandel B2B/B2C som jeg har skrevet sammen min kollega Nis Peter Dall, og advokat Jesper Rasmussen samt lektor Jesper Møller-Andersen. Bogen får meget fine anmeldelser - tak for det. Bogen koster 470 kr. og kan købes igennem Erhvervsbladets Bøger.

29.3.06

Her er et link til Kulturministeriets website Infokiosk.dk, hvor man kan downloade en velskrevet pjece om hvem der egentlig ejer musikken. Den indeholder bl.a. en historik og baggrund for ophavsretslovens tilbliven og begrundelse for hvorfor der er eneret på musik.

HVEM EJER MUSIKKEN?

25.3.06

Her er et link til en glimrende artikel i New York Times. Artiklen handler om hvor absurd patentering er blevet i USA, og er et indlæg til den mere og mere omfattende kritik patentsystemet i USA er udsat for. Det er dog mægtige spillere man er op imod og en ændring af patentreglerne i USA ligger nok ikke lige for!

Læs artiklen her!

19.3.06

I dag har vi alle været inde og se Martin & Ketil (fra Naturpatruljen) i Musikhuset i Århus.

14.3.06

Patenter...igen

Blackberry (PDA) har netop indgået et kæmpe forlig med en indehaver af et patent som kunne have "trukket stikket" ud af Blackberry teknologien. Nu er der røre igen, da endnu et lille firma hævder at have patent på de såkaldte Rich-media application eller i hvert fald det de anvendes til. Det er sgu' da helt vildt, og så spørger man sig selv igen - hvorfor skal vi åbne yderligere for softwarepatenter i Europa? 

Derfor:
www.informationweek.com/showArticle.jhtml;?articleID=180207787

12.3.06

Præsentation af den nye Windows - Vista :-)

http://youtube.com/watch?v=h8CXLBtHda0

24.1.06

En af mine medpartnere fra advokatfirmaet er netop blevet udpeget til formand for statens it-sikkerhedspanel.

Computerworld - Advokat i spidsen for Sanders it-sikkerhedspanel

19.1.06

Støt et godt dansk initiativ - Podhead. Gode links til danske podcasts, og ind til videre er det jo gratis :-)

podhead.dk - podcast på dansk - download til din iPod helt gratis! :
Interessant website om elektronisk bevishåndtering. Den er selvfølgelig amerikansk og derfor er fokus udelukkende på amerikansk ret, og da vi ikke har helt de samme regler i Danmark på dette punkt, skal alt læses med dansk-juridiske briller (sådan nogen har jeg nemlig :-)) men der er interessante trends og problemer at blive klog på. På websitet under "events" er der også podcasts man kan downloade.

Electronic Discovery Resources | DiscoveryResources.org - Your E-Discovery Destination Site