26.12.07

Egypten: Pyramide-kopier skal koste - dr.dk/Nyheder/Udland

Ophavsret!

Hæ..ja hvorfor ikke? Nu er ophavsretten til pyramiderne jo ligesom for længst udløbet. Men Amerikanerne har det med at forlænge ophavsrettens varighed igen og igen samt at hævde at netop deres rettigheder jo skal beskyttes. Hollywood vil bestemt sørge for at ingen kan gøre mod Disney som Disney har gjort mod både HC Andersen og Grim nemlig at tyvstjæle historier.

Havde pyramiderne været amerikanske så ville de være beskyttet, men nu er det "heldigvis" bare Egypten.

Egypten: Pyramide-kopier skal koste - dr.dk/Nyheder/Udland

5.11.07


Jeg har nu købt mig en Ipod Touch. Den er fantastisk. Nem at bruge, hurtig og fantastisk skærm. Jeg har nu også "hacket" den, hvilket var nemt, så nu har jeg alle Iphone applikationerne også (bortset fra telefondelen naturligvis). D.v.s. jeg kan indføje kalender/kontaktperson ændringer, der er Google-maps, mailprogram og noteprogram + en masse flere.

3.11.07

Bacn

Nyt ord og udtales som 'bacon'. En forædling af 'spam'. Det er de mange mails man får og som man har givet samtykke til men som aldrig læses fx. alle mulige tilbud som man engang sagde ja tak til at modtage af gud ved hvilken grund!

Smexting

Nyt ord! Når man sender test (SMS) mens man ryger. Sammentrækning af ordene Smoking and Texting. Smart :-L

1.11.07

ITechLaw 2007 European Conference

Jeg er i London hvor jeg skal deltage i ITechlaw's årskonference om IT-ret og møde nogle udelandske kollegaer. Jeg er afsted med min gode medpartner Martin von Haller Grønbæk.

16.10.07

Efterårsferie

Vi nyder efterårsferien på Tenerife. Vi slapper af og bader. I går var vi på vulkanen Teide, og i dag i dyreparken Loro Park (www.loroparque.com)

1.10.07

iPhone protest vid uses Apple's own words to support the "crazy ones" - Engadget

Lille film om Apples trusler mod personer der hacker Iphones og temmelig sikkert også Itouch.

Apple vandrer på en tynd grænse her. De vil gerne have brugere til at lave applikationer, herunder fx. Widgets men de vil gerne bestemme hvad de skal lave og ikke lave. Når man laver et så tåbeligt stunt at release en telefon så lang tid før i et lnad før andre og når man oven i købet binder den til éen udbyder der ikke en gang dækker hele landet - ja så opfordrer man jo folk til at hacke skidtet. Det samme gælder Itouch hvor Apple har fjernet muligheden for at kun indtaste og ændre aftaler og kontaktpersoner selv funktionaliteten er der. Dermed kan man reelt ikke bruge kalenderen og adressekartoteket for det er bare "døde" visninger af en kopi af fra computeren.

Apple - adskil jer dog lidt fra Microsoft! I behøves måske ikke at elske disse "hackere" men så ignorer dem dog - de gør jo jeres produkter mere brugbare - og ja måske ikke altid i den retning I ønsker.

iPhone protest vid uses Apple's own words to support the "crazy ones" - Engadget

Blogged with Flock

29.9.07

Citroen.

Citroen Danmark - www.citroencenter-aarhus.dk

På onsdag får vi vores nye bil. Vi skifter den ene SAAB ud med en Citroen C4 Grand Picasso. Så skal vi til at køre i fransk bil ;-)

Blogged with Flock

25.9.07


I dag deltog jeg på IT-Forum Midtjyllands årsmøde Event 2007. Der var en del interessante talere over emnet Web 2.0, bl.a. Tor Nørretranders, men ikke mindst David Weinberger var helt fantastisk. Det var en underholdende indføring i Web 2.0 hvad internettet er i dag og hvilke muligheder der m.h.t. søgning og adgang til data, et foredrag som gerne måtte have været dobbelt så langt. Nu har jeg istedet købt Davids nye bog Everything is Miscellaneus.
Et lille tip: Jeg bruger Netvibes som startside. Netvibe er en slags Web 2.0 tjeneste der går det muligt at tilpasse sin egen startside ved at bygge den op af forskellige tjenester fx. Flickr-foto, Google-maps og diverse RSS feeds med de nyheder man nu mener er relevant. For at abonnere på Netvibes tryk her - og så er det bare om at gå i gang!

16.9.07


Lilleror Ulrik og Heidi ;-)

Iværksætter 07

Mit kontor - Bender von Haller Dragsted - havde igen i år en stand på den årlige Iværksættermesse i Forum. Jeg stor på standen hele fredag og den var faktisk godt besøgt. Jeg havde også en 2 timers vagt i Iværksætteriet - en slags en Retshjælp for iværksættere.



Overraskelse - bryllup

I går lørdag den 15. august blev vi taget ved næsen. Vi var indbudt til min lillebrors kæreste Heidi's 30 års fødselsdag. Men da vi kom til Odense ventede der en bus, hvorefter alle blev fragtet til Dalum Kirke, hvor Heidi's onkel der er præst viede dem! Hæ det var der ikke nogen der havde regnet hverken familie eller venner - altså lige vortset fra forældrene. Vi var efter vielsen til en fantastisk hyggelig bryllupfest i et stort telt hjemme i haven hos min lillebror og nu - svigerinde Heidi.

Dejlig overraskelse og hel uformelt.


16.7.07

Endnu en dag med sol! Vi har været i den udendørs pool, og om eftermiddagen en tur på Grenen. Her af alle steder på en åben vindblæst "hede" regerer - ja hvem andre end Europark! Gud hjælpe mig om man ikke skal betale parkering for at få lov til at stille bilen så man kan gå de sidste km. ud til Grenen! Og som tourist har man jo ikke rigtig noget valg, men må finde sig i at kronerne igen vrides ud af en tourist og skatteborger. Det kan sgu godt forarge! Nå men vejret var fint og bagefter var vi på havnen i Skagen igen for at spise aftensmad og få en is. Der er noget "overklasse" over Skagen - det er store biler, folk i dyrt tøj og ikke mindst KÆMPE både i lystbådhavnen (de største dog ejet af nordmænd). I morgen ser vejrudsigten dog ikke al for god ud.

15.7.07

Endelig. En hel dag med SOL!! Vi havde besøg af familine Thomassen der var cyklet fra deres sommerhus mellem Aalbæk og Rabjerg Mile. De kom til frokost - Det store fiskebord med snaps! Om eftermiddagen var børnene endda i svømmebassinet udendørs! Om aftenen blev der endda tid til en gang minigolf.

14.7.07

I går var vi i Skagen for at handle ind og kigge lidt på liver i Skagen. De havde nogle store is ;-) Ellers var der rigtig mange tourister i sær af den lidt "dyre" slags. Jeg har sjældent set så mange sportsvogne, navnlig Alfaromeo'ere, BMW'ere og Mercedes'ere, og hvis ikke sportsvogne så fire-hjulstrækkere til bykørsel :-).
I dag var det regnvejr hen til på eftermiddagen, hvor solen nu er brudt igennem og det er blevet lummert. Rart at der er indendørs svimmingpool!

11.7.07

Det er sjovt at så mange mennesker har fordomme om camping og campingfolket, og netop sejlere mener at det maritime er noget særligt. Og ja en båd koster ca. 10 gange så meget som en campingvogn, men efter et besøg på Skagen's marina må man konstatere at bortset fra prisen på "boligen" er der mange ligheder. Svenskerne og nordmændenes "huse" er ofte noget størrer og mere luksusprægede. Man ligger meget tæt og der slæbes store mængder dåseøl og vin i papkartoner til huse. Den eneste markante forskel er at der er mere for børn på en campingplads og så vipper en campingvogn knap så meget som en båd. Havets frie fugle er der heller ikke meget over, da mange af dem er tydelige fastliggere og der er både potteplaner og webergrill i bådene.
Regnvej og blæst..Øv. Det regnede hele natten til onsdag og også det meste af formiddagen. Livet i et fortelt kan derfor godt blive lidt trængt.
Om eftermiddagen var vi på besøg hos et hold venner fra Odder - Lars Thomassen som er præst og viede os. De har købt sommerhus ved Aalbæk. Anna og Gregers legede med Lars' børn Johanne og Asger. Heldigvis holdt det tørvejr om eftermiddagen og faktisk tittede solen frem så det blev helt lunt og vi kunne grille udenfor. Hyggeligt!

10.7.07

Inka Sigel er en lokal billederkunstner fra Odder, og hendes yngste datter går sammen med Anna i Krible Krable børnehaven. Vi har netop lånt et meget stort maleri som vi lige nu går og kigger på, og overvejer at købe.

Inka Sigel
Vi ville egentlig campere på Aalbæk Camping. Efter et kort besøg syntes vi nu at campingpladsen var en lille smule rodet og nedslidt, navnlig servicebygningerne og legeområderne. Vi kørte derfor videre til Raabjerg Mile Camping (der er fordelen ved at have campingvogn). Det er en dejlig campingplads, med gode legeområder, servicebygninger og så er der endda en lille indendørs swimmingpool for den udendørs er noget kold. Vi bliver i hvert fald her en uge, og så kan det være vi køre videre til fx. Skiveren lidt længere sydpå.

I går aftes var vi i Skagen for at få noget at spise. Det blev så Italiensk - selvom der var masser af fiskerestauranter, men børnene var ikke lige til fisk og man kunne kun side udenfår nede ved havnen og det var lidt koldt.

I dag har vi cyklet ud til Kandestederne - en tur på ca. 8. km og Anna cyklede selv på hendes nye cykel ;-)

Råbjerg Mile Camping - Naturskøn Campingplads i Nordjylland ved Vesterhavet og Skagen

16.5.07

ComON - IT-nyheder og debat

Grotesk patentkrav

Ny skyder Microsoft på Open Source herunder Linux og mener at Linux krænker ikke mindre end 235 softwarepatenter tilhørende Microsoft. Det er endnu et grotesk eksempel på at patenter dræber innovation inden for softwareindustrien og ikke mindste er et fremragende våben for de store virksomheder til at bekæmpe de små.

Ukritisk patentering af løs-beskrevne og brede forretningsmodeller og simpel funktionalitet medføre at helt almindelige ideer patenteres.

ComON - IT-nyheder og debat

6.5.07

I morges var jeg tidelig oppe - kl. 6.00 - for at ro en tur i min nye havkajak ved Saxild Strand. Der er ikke noget bedre end stranden ved Saxild meget tidligt om morgenen, når solen er ved at stå op og vandet er helt blankt. Det eneste man kan høre er bølge-skvulp og mågeskrig. Lidt efter også ens eget åndedræt - Det er hårdt at ro til!

I morges trak disen imidlertid ud fra landet, og i løbet af ca. 15 min var det meget tåget og temmelig koldt. Vandtemperaturen? Det er IKKE badetemperatur endnu!

Ny kajak

Jeg har netop købt en ny havkajak - Oasis Espedition.

4.5.07

Nokia E61 Blog � Connect to gprs internet using nokia e61 on mac

Brug Nokia e61 og e50 som modem i din Mac!

Følg linket nedenfor hvis du skal bruge et modem-script der gør at du i hvert fald kan bruge Nokia e61 eller e50 (formentlig alle e-telefoner fra Nokia) som modem. Det virker i hvert fald med Telia abonnement.

Nokia E61 Blog � Connect to gprs internet using nokia e61 on mac

6.4.07


Fantastisk diagram fra RIAA (nok ikke det originale :-))

Kan også bruges af Antipiratgruppen!

14.3.07

Rygning

Børn bliver dummere, når mor eller far ryger - dr.dk/Nyheder/Indland

Ja hvad kunne man ikke have drevet det til hvis ens far ikke havde røget!

Hmm muligvis har omfattende passiv rygning i hjemmet lidt at gøre med hvem der typisk udsætter børn i hjemmet for den slags? Det er nok ikke den intellektuelle elite!


Ja det måtte jo komme!

Computerworld - YouTube kan koste Google milliarder

Det kan så trække stikket ud for YouTube! Jeg har fuld forståelse af kravet hvis det drejer sig om hele musikvideor eller film. Men ofte er det jo satiriske sammenhænge eller private optagelser hvor der indgår brudstykker af musik eller film, herunder hvor filmstumper er klippet sammen.

6.3.07

Der er og har været meget hype om Second Life, og jeg har efter arrangementet i Århus igennem Dansk-IT hvor jeg var medarrangør brugt en del tid på at afprøve Second Life. Jeg har fortsat svært ved at se fidusen og for mig at se varer det fortsat en rum tid før man kan bruge det til noget som helst og inden det bare tilnærmelsesvis har den nytteværdi som det “rigtige” internet har. For mig at se at det 98% reklamestunts for firmaer der etablerer sig i Second Life (hvilket også mange indrømmer). Der er stort set ingen informationer og hvis der er består de ofte til et link til en normal website. Hvis man er heldig kan man få en gratis virtuel T-shirt – juhuu og tak for den da! Dem har jeg så nu 20 af!

Jeg er gået rundt og teleporteret mig rundt til al verdens steder, og set firkantede kasser der skulle forestille produkter og utallige grafikfejl. Man møder stort set ingen folk (eller også kommer jeg bare de forkerte steder). Jeg har mødt kedelige mennesker eller mennesker der ganske enkelt ikke gad at “tale”.

For mig minder det om en falleret stationsby på Falster med store problemer med infrastrukturen og hvor der absolut intet liv er, eller som CV Jørgensen synger: lige så kedelig som Bjerringbro by night fyldt med hjernedøde bønder fit for fight – bare uden bønder!

Med fare for at lyde som en tvær og sur konservativ stodder, så går I altså ikke glip af noget hvis I har valgt at holde jer til First Life :-)

2.3.07


Postkort fra Second Life.

Fra "live" koncert med Carpark North i House of Horizon.
Lidt underlig oplevelse og ind til videre har rigtige live koncerter vist ikke noget at frygte. Der var dog mange der ikke kunne komme ind til indvielsen p.g.a. "pladsmangel" på serveren. Men virtuelle øl og popcorn er der altså ikke meget ved.

28.2.07


Mens vi venter....

På fredag den 2. marts kl. 11-13 er der i Second Life indvielse i House of Horizon lavet af Computerworld, IBM og Innovation Lab. Der er Housewarming med bl.a. Carpark North der spiller "live" i Second Life.

Her er så et billede af "byggepladsen" mens vi venter. I Second Life går jeg under navnet Petro Piek (ja der var ligesom ikke frit valg på alle hylder med hensyn til navn !!)

19.2.07

Interessant artikel om bl.a Pirate Bay. Artiklen er skrevet til modebladet Vanityfair men det bliver den jo ikkke ringere af.

Pirates of the Multiplex: On The Web: vanityfair.com

Maps of War

Rigtig god side med kort og krigshistorie

Maps of War

Se bl.a. på 90 sek. hvem der har hersket over de arabiske lande her



17.2.07

WEB 2.0

Denne film viser hvad Web 2.0 er - hvad det gør og hvad det kræver af os.....

16.2.07

Vi var i Bruuns Galleri i dag hvor der var Eragon arrangement. Man kunne få sminke (ar og andre blodige ting, se rigtige krubdyr og rører ved slanger, lægge puslespil og ikke mindst kæmpe med rollespils-udstyr mod kongen i Eragon sagaen Galbatorix! Her kæmper Gregers :-)

15.2.07

Randers Regnskov

Vi var i dag i Randers Regnskov sammen med AB's far og Anna Marie. Det var varmt og med en luftfugtighed på 99% og al al al for mange mennesker var det desværre lidt af en blandet fornøjelse. Når man konstant står i kø for at se dyr (dyr der ofte er vanskelige at få øje på) så tager det desværre noget af fornøjelsen. Man bør nok ikke tage på besøg i skolernes ferie.

Randers Regnskov: Forside

11.2.07

Blad spionerede kongeliges kort-forbrug

Alle efterlader sig spor, og ansatte i den bank man har kan ud af bankudskrifter let overvåge hvad man køber, idet stort set 99% af alle køb foregår via kreditkort.

Her er så historien om de kongelige i Norge, hvor en bankansat ikke har kunnet nære sig. Det viser at vi må til at have kontrol med hvem der har adgang til hvilke oplysninger for der er altid nysgerrige folk der naturligvis ikke kan dy sig for at trækker oplysninger som de INTET har at bruge til men som sensationspressen naturligvis vil elske at få adgang til. Kan man så oven i købet tjene en skilling på oplysningerne...

Jeg håber at det er blevet logget så den skyldige kan findes og så håber jeg at vedkommende får sparket og bliver hængt ud i pressen!

Ekstra Bladet



7.2.07

Code 2.0 fra Lawrence Lessig

Min store guru jura professor Lawrence Lessig fra Standford har netop udgivet bogen Code i version 2.0. Bogen er udgivet under Creative Commons og kan hentes gratis her!

Bogen handler om ophavsret i den digitale verden og kan absolut anbefales!
Sikker på nettet

Microsoft har lige udgivet en lille håndbog med gode råd om hvordan man færdes sikkert på nettet. Bogen henvender sig til børn men kan med fordel læses af alle der gerne vil have nogle let forståelige råd om hvad man skal og ikke skal hvis man vil færdes sikkert på nettet.

Du kan downloade bogen her!

3.2.07

Ny Military Commissions Act - retssikkerhed? Ikke for terrorrister

En af grundpillerne i vestlig strafferet, er at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og det kan det alene blive igennem et retssystem med dommere. Det skal ske i fuld offentlighed og dommerne er skal være uafhængige af såvel den udøvende som den lovgivende magt. Det skal også sikre at man som minimum kan få prøvet en sanktion ved to instanser.

...men ikke hvis du er mistænkt som terrorrist eller under mistanke for at sympatisere med terrorrister!

Du kan tilbageholdes uden at nogen som helst får noget at vide. Du har heller ikke selv krav på at få grunden oplyst. Tilbageholdelsen sker uden en nærmere prøvelse af en domstol og uden nogen frist for hvor længe det kan ske. Det eneste det kræves er at du mistænkes for terrorrisme, du plejer omgang med terrorrister, eller du sympatisere med terrorrister.

Du har ingen retssikkerhed da du retslig ikke eksistere da du ikke har civile rettigheder da du ikke betragtes som en civil, og du er ikke beskyttet af Geneve konventionen m.v. der beskytter krigsfanger, da du jo ikke er soldat - du er såkaldt fjendtlig kombatant. Et trylleord omfundet af Bush-regeringen der medfører at du ikke er beskyttet af nogen form for lovgivning, moralkodeks eller bare af almindelige menneskelighed - du er er altså en "alien", og har ikke en gang rettigheder som et dyr!

Den amerikanske Military Commissions Act gør det klart at INGEN civil domstol kan blande sig i en tilbageholdelse der sker med henvisning til denne lov (act).

Hverken den tilbageholdte, den tilbageholdtes familie eller repræsentanter (regeringer, ambassader) har krav på nogen form for oplysninger, herunder ej heller begrundelse for tilbageholdelsen.

Når man så tænker på hvor abnorme erstatninger skadelidte kan kræve ved de amerikanske domstole hvis de spilder varm kaffe eller laver andre tåbeligheder, så må man tro at hvis man så uskyldig tilbageholdes og fængsles i flere år så må man komme ud som milliardær, da man i det mindste må få erstatning - men nej!

Hertil kommer at amerikanerne har fået en noget særpræget fortolknig af tortur, idet indgreb det ikke bevirker varige fysiske skader ikke af amerikanerne længere betragtes som tortur. Søvnberøvelse, meget høj støj, smertelige stillinger, nedsænkning i vand (meget koldt vand) betragtes ikke som tortur....bare lidt pres for at få munden på gled!

Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Military_Commissions_Act_of_2006
Second Life

Den 27. februar regner ved med i Dansk IT at arrangere et gå-hjem møde omkring den virtuelle verden Second Life, og forhåbenlig bliver det med repræsentant fra IBM og Århus Bibliotek. Det bliver fra kl. 16-18 på Købmandsskolen i Århus. Du bør allerede reservere tidspunktet!
Medicinprofilen

Nu kan alle se hvad du får og har fået af medicin - det gælder både prævention, anti-depressiv medicin, nervemedicin, smertestillende medicin - ja alt receptpligtigt medicin.
Man vil sikkert tænke at det skal jeg vel give accept til og det er vel kun min læge der har adgang. Formelt - ja. Reelt - Nej.
Alle ansatte inden for sundhedssektoren, herunder ansatte på apoteket, hos tandlæger, sundhedsplejersker, hjemmehjælpere - kort sagt alle der kunne have det mindste behov kan få adgang til din fulde liste over medicin, og ikke bare den du tager nu men den du også tidligere har fået. Formelt naturligvis kun med din accept, men det er muligt blot med dit Cpr-nr. og ofte bare med navn og adresse.....
Jamen det vil da være misbrug vil den kvikke læser sikkert sige, og jo det er rigtigt, men det hindre alligevel ikke at stort set alle der bare har den mindste berøring med "sunhedsvæsnet" kan få adgang til oplysnignerne, herunder nysgerrige journalister, arbejdsgivere m.fl. blot de kender en med adgang til Medicinprofilen.

28.1.07

Misbrugte teenagere sagsøger Myspace!

Eller det er nu deres forældre. Artikel fra Comon her.

Det kan hurtigt blive enden på Web 2.0 hvis dem der stiller websitet til rådighed for alle disse tjenester herunder Flickr, Myspace o.s.v. kan blive ansvarlige for brugerne laver, ikke alene på websitet men også uden om websitet! Hvad hvis jeg møder en svindler via Messenger kan jeg så sagsøge Microsoft?

Det viser bare at vi skal lære vores børn af begå sig i livet - såvel det "virkelige" liv som det "virtuelle" selvom forskellene er ved at forsvinde.

BLINK - spændende bog af Malcom Gladwell

En spændende bog om intuition og det at træffe beslutninger. Hvad gør at vores første indskydelse ofte holder også selvom der senere kommer flere informationer.
Bliver vores beslutninger egenlig bedre jo flere oplysninger vi får og jo mere vi overvejer inden beslutningen træffes. Det stiller Gladwell spørgsmål ved og han kommer med mange eksempler på hvor korrekte beslutninger der egentlig kan træffes på ganske få komprimerede oplysninger.
Ofte kan store og væsentlige beslutninger træffes på baggrund af ganske få oplysninger!
Gratis e-bøger

Jeg har her på bloggen måske været lidt urimelig mod websitet Onlibri.dk

Det er et sted hvor du kan downloade rigtige e-bøger - ikke gamle klassikere eller brudstykker, men hele og rigtige e-bøger.

Der er naturligvis en grænse for hvad man kan forlange når du er gratis, men der kan faktisk hentes rimelige bøger, og nu også rejsebøger. I betragtninger af at de "koster gratis :-)" så er det ikke så ringe endda!

Så jeg trækker kritikken i mig igen!
Overvågning af overvågningskameraer

Se nyheden her fra ComputerWorld.

Ja jeg troede jo det var noget om at dem der overvåger andre også skulle overvåges, men næh nej, det er en artikel om at overvågningskameraer er udsat for hærværk, og derfor skal overvågningskameraer nu også overvåges for at forhindre overgreb på kameraer. Ja det kunne jo blive skruen uden ende.
Lovlydige borgere overvåges, og det er lidt skræmmende at tænke hvordan vi i dagligdagen kan overvåges hvis man sammenkobler forskellige oplysninger der registreres om os.
En almindelig dag med tog til København og hjem: Da billeterne og pladsreservationen er købt på Dankort kan man spore det, ligesom man kan spore hvad jeg har købt på Skanderborg station, herunder også i kiosken - hvor jeg også overvåges af kamera. Efterhånden som toget kører på vej til København bruger jeg min Mac til at få på nettet og jeg bruger min mobiltelefon, og det kan nu spores, herunder hvornår jeg har befundet mig hvor, ligesom min internetaktivitet også logges og kan spores. Da jeg kommer frem til København tager jeg en taxa som betales med dankort. Det kan så også spores ligesom ruten kan spores da jeg bruger tiden i taxaen til lige at ordne nogle telefonopkald på min mobil. Jeg er så også blevet overvåget at kameraer på banegården! Min indkøb i boghandlen - hvor jeg også overvåges af kameraer - kan også spores da jeg betaler med Dankort. Via mine bankudskrifter kan mit forbrug blotlægges - ja det er utroligt hvad en bank faktisk ved om én. Efterhånden som jeg surfer rundt efterlader jeg mig også spor.

Nu skal der så flere overvågningskameraer op...jeg som bl.a. fortalerne for mere overvågning siger: Lovlydige har jo intet at frygte, laver du ikke noget ulovligt er der jo intet at skjule. Spørgsmålet er om det ikke er en menneskeret at kunne skjule sig - selvom man ikke laver noget ulovligt - lidt provokerende kan man jo sige om det ikke skal være muligt at begå kriminalitet uden at blive overvåget :-) Eller hvor går grænsen så? Skal vi ikke bare logge og overvåge det hele. Få dog sat en RFID-tag ind i alle mennesker så vi kan spores 24/7/365 - er du lovlydig har du intet at frygte - eller?

Jeg ved ikke om skal frygte forbryderne der overvåges eller om det er forbryderne der en dag sidder bag kameraet?

3.1.07

Ny patentmareridt - påstand om patent på at distribuere musik og film over nettet - grotesk.

Læs her fra Comon!

1.1.07

Godt nytår 2007!

Håber at I alle kom godt ind i det nye år. Det har været et hektisk 2006. 2006 blev året hvor vi blev gift - og endnu en gang en stor tak til alle vores gæster som gjorde deres til at gøre dagen helt fantastisk og hel uforglemmelig. Jeg har netop sikkerhedskopieret årets fotos og haft lejlighed til endnu en gang at se alle billederne. Det blev også året hvor vi for første gang holdte sommerferie i vores campingvogn :-) På Hou Camping. Arbejdsmæssigt blev ikke mindst slutningen af året noget hektisk - ja faktisk så hektist at jeg ikke fik tid til at skrive julekort til venner og familie, som så forhåbendlig læser denne blog :-)





Spændende udgave af Time som har kåret DIG til årets person!