28.1.07

Misbrugte teenagere sagsøger Myspace!

Eller det er nu deres forældre. Artikel fra Comon her.

Det kan hurtigt blive enden på Web 2.0 hvis dem der stiller websitet til rådighed for alle disse tjenester herunder Flickr, Myspace o.s.v. kan blive ansvarlige for brugerne laver, ikke alene på websitet men også uden om websitet! Hvad hvis jeg møder en svindler via Messenger kan jeg så sagsøge Microsoft?

Det viser bare at vi skal lære vores børn af begå sig i livet - såvel det "virkelige" liv som det "virtuelle" selvom forskellene er ved at forsvinde.

BLINK - spændende bog af Malcom Gladwell

En spændende bog om intuition og det at træffe beslutninger. Hvad gør at vores første indskydelse ofte holder også selvom der senere kommer flere informationer.
Bliver vores beslutninger egenlig bedre jo flere oplysninger vi får og jo mere vi overvejer inden beslutningen træffes. Det stiller Gladwell spørgsmål ved og han kommer med mange eksempler på hvor korrekte beslutninger der egentlig kan træffes på ganske få komprimerede oplysninger.
Ofte kan store og væsentlige beslutninger træffes på baggrund af ganske få oplysninger!
Gratis e-bøger

Jeg har her på bloggen måske været lidt urimelig mod websitet Onlibri.dk

Det er et sted hvor du kan downloade rigtige e-bøger - ikke gamle klassikere eller brudstykker, men hele og rigtige e-bøger.

Der er naturligvis en grænse for hvad man kan forlange når du er gratis, men der kan faktisk hentes rimelige bøger, og nu også rejsebøger. I betragtninger af at de "koster gratis :-)" så er det ikke så ringe endda!

Så jeg trækker kritikken i mig igen!
Overvågning af overvågningskameraer

Se nyheden her fra ComputerWorld.

Ja jeg troede jo det var noget om at dem der overvåger andre også skulle overvåges, men næh nej, det er en artikel om at overvågningskameraer er udsat for hærværk, og derfor skal overvågningskameraer nu også overvåges for at forhindre overgreb på kameraer. Ja det kunne jo blive skruen uden ende.
Lovlydige borgere overvåges, og det er lidt skræmmende at tænke hvordan vi i dagligdagen kan overvåges hvis man sammenkobler forskellige oplysninger der registreres om os.
En almindelig dag med tog til København og hjem: Da billeterne og pladsreservationen er købt på Dankort kan man spore det, ligesom man kan spore hvad jeg har købt på Skanderborg station, herunder også i kiosken - hvor jeg også overvåges af kamera. Efterhånden som toget kører på vej til København bruger jeg min Mac til at få på nettet og jeg bruger min mobiltelefon, og det kan nu spores, herunder hvornår jeg har befundet mig hvor, ligesom min internetaktivitet også logges og kan spores. Da jeg kommer frem til København tager jeg en taxa som betales med dankort. Det kan så også spores ligesom ruten kan spores da jeg bruger tiden i taxaen til lige at ordne nogle telefonopkald på min mobil. Jeg er så også blevet overvåget at kameraer på banegården! Min indkøb i boghandlen - hvor jeg også overvåges af kameraer - kan også spores da jeg betaler med Dankort. Via mine bankudskrifter kan mit forbrug blotlægges - ja det er utroligt hvad en bank faktisk ved om én. Efterhånden som jeg surfer rundt efterlader jeg mig også spor.

Nu skal der så flere overvågningskameraer op...jeg som bl.a. fortalerne for mere overvågning siger: Lovlydige har jo intet at frygte, laver du ikke noget ulovligt er der jo intet at skjule. Spørgsmålet er om det ikke er en menneskeret at kunne skjule sig - selvom man ikke laver noget ulovligt - lidt provokerende kan man jo sige om det ikke skal være muligt at begå kriminalitet uden at blive overvåget :-) Eller hvor går grænsen så? Skal vi ikke bare logge og overvåge det hele. Få dog sat en RFID-tag ind i alle mennesker så vi kan spores 24/7/365 - er du lovlydig har du intet at frygte - eller?

Jeg ved ikke om skal frygte forbryderne der overvåges eller om det er forbryderne der en dag sidder bag kameraet?

3.1.07

Ny patentmareridt - påstand om patent på at distribuere musik og film over nettet - grotesk.

Læs her fra Comon!

1.1.07

Godt nytår 2007!

Håber at I alle kom godt ind i det nye år. Det har været et hektisk 2006. 2006 blev året hvor vi blev gift - og endnu en gang en stor tak til alle vores gæster som gjorde deres til at gøre dagen helt fantastisk og hel uforglemmelig. Jeg har netop sikkerhedskopieret årets fotos og haft lejlighed til endnu en gang at se alle billederne. Det blev også året hvor vi for første gang holdte sommerferie i vores campingvogn :-) På Hou Camping. Arbejdsmæssigt blev ikke mindst slutningen af året noget hektisk - ja faktisk så hektist at jeg ikke fik tid til at skrive julekort til venner og familie, som så forhåbendlig læser denne blog :-)





Spændende udgave af Time som har kåret DIG til årets person!