29.4.06


Pirater - hvem er egentlig piraterne. Dem der til privat brug forsøger at anvende lyd og billeder eller dem der med trusler forsøger at forhindre en rimelig og privat brug af digitale medier. Som lovgivningen er i dag er der helt urimelige grænser for hvad vores unger må anvende digitale medier til i undervisningen. Skoleelever kan ikke lave skoleprojekter ved brug af digitale medier fx. collager.

7.4.06

Så foreligger Creative Commons snart på dansk, og der afholdes release-party i Danmark den 10. juni i år. Der skulle Lawrence Lessig også komme og han er værd at komme og lytte til. Følg linket nedenfor og der kommer nok snart et egentlig program for dagen.

Creative Commons Danmark [Creative Commons in Denmark]

1.4.06

Jeg er blevet interviewet til Computerworld vedr. politiets lukning af websites med børneporno. Det er ikke tvivl om at børneporno er en af de værste forbrydelser, og alle led i kæden skal straffes, uanset om man fremstiller eller medvirker i optagelser med børn, distribuere dem eller aftager dem. MEN det kræver naturligvis en domstolsprøvelse og overholdelse af elementære retsikkerhedsgarantier. Vi kan ikke bare klynge dem op og politiet kan ikke bare gå rundt og oplyse hvem de mener distribuere børneporno.

Eksperter: Pornofilter skaber juridisk tomrum
Det nye, omstridte danske børnepornofilter rejser tvivl om, hvem der har ansvaret for uretmæssige lukninger af websites. Internetudbyderne bør ikke stole blindt på politiet, mener jura-eksperter.
Læs hele artiklen her: www.computerworld.dk/art/33372?a=newsletter&i=387
I Computerworld (papirudgaven) fredag den 31. marts 2006 er det er en meget fin anmeldese af bogenn Nethandel B2B/B2C som jeg har skrevet sammen min kollega Nis Peter Dall, og advokat Jesper Rasmussen samt lektor Jesper Møller-Andersen. Bogen får meget fine anmeldelser - tak for det. Bogen koster 470 kr. og kan købes igennem Erhvervsbladets Bøger.