6.4.07


Fantastisk diagram fra RIAA (nok ikke det originale :-))

Kan også bruges af Antipiratgruppen!

14.3.07

Rygning

Børn bliver dummere, når mor eller far ryger - dr.dk/Nyheder/Indland

Ja hvad kunne man ikke have drevet det til hvis ens far ikke havde røget!

Hmm muligvis har omfattende passiv rygning i hjemmet lidt at gøre med hvem der typisk udsætter børn i hjemmet for den slags? Det er nok ikke den intellektuelle elite!


Ja det måtte jo komme!

Computerworld - YouTube kan koste Google milliarder

Det kan så trække stikket ud for YouTube! Jeg har fuld forståelse af kravet hvis det drejer sig om hele musikvideor eller film. Men ofte er det jo satiriske sammenhænge eller private optagelser hvor der indgår brudstykker af musik eller film, herunder hvor filmstumper er klippet sammen.

6.3.07

Der er og har været meget hype om Second Life, og jeg har efter arrangementet i Århus igennem Dansk-IT hvor jeg var medarrangør brugt en del tid på at afprøve Second Life. Jeg har fortsat svært ved at se fidusen og for mig at se varer det fortsat en rum tid før man kan bruge det til noget som helst og inden det bare tilnærmelsesvis har den nytteværdi som det “rigtige” internet har. For mig at se at det 98% reklamestunts for firmaer der etablerer sig i Second Life (hvilket også mange indrømmer). Der er stort set ingen informationer og hvis der er består de ofte til et link til en normal website. Hvis man er heldig kan man få en gratis virtuel T-shirt – juhuu og tak for den da! Dem har jeg så nu 20 af!

Jeg er gået rundt og teleporteret mig rundt til al verdens steder, og set firkantede kasser der skulle forestille produkter og utallige grafikfejl. Man møder stort set ingen folk (eller også kommer jeg bare de forkerte steder). Jeg har mødt kedelige mennesker eller mennesker der ganske enkelt ikke gad at “tale”.

For mig minder det om en falleret stationsby på Falster med store problemer med infrastrukturen og hvor der absolut intet liv er, eller som CV Jørgensen synger: lige så kedelig som Bjerringbro by night fyldt med hjernedøde bønder fit for fight – bare uden bønder!

Med fare for at lyde som en tvær og sur konservativ stodder, så går I altså ikke glip af noget hvis I har valgt at holde jer til First Life :-)

2.3.07


Postkort fra Second Life.

Fra "live" koncert med Carpark North i House of Horizon.
Lidt underlig oplevelse og ind til videre har rigtige live koncerter vist ikke noget at frygte. Der var dog mange der ikke kunne komme ind til indvielsen p.g.a. "pladsmangel" på serveren. Men virtuelle øl og popcorn er der altså ikke meget ved.

28.2.07


Mens vi venter....

På fredag den 2. marts kl. 11-13 er der i Second Life indvielse i House of Horizon lavet af Computerworld, IBM og Innovation Lab. Der er Housewarming med bl.a. Carpark North der spiller "live" i Second Life.

Her er så et billede af "byggepladsen" mens vi venter. I Second Life går jeg under navnet Petro Piek (ja der var ligesom ikke frit valg på alle hylder med hensyn til navn !!)

19.2.07

Interessant artikel om bl.a Pirate Bay. Artiklen er skrevet til modebladet Vanityfair men det bliver den jo ikkke ringere af.

Pirates of the Multiplex: On The Web: vanityfair.com

Maps of War

Rigtig god side med kort og krigshistorie

Maps of War

Se bl.a. på 90 sek. hvem der har hersket over de arabiske lande her



17.2.07

WEB 2.0

Denne film viser hvad Web 2.0 er - hvad det gør og hvad det kræver af os.....

16.2.07

Vi var i Bruuns Galleri i dag hvor der var Eragon arrangement. Man kunne få sminke (ar og andre blodige ting, se rigtige krubdyr og rører ved slanger, lægge puslespil og ikke mindst kæmpe med rollespils-udstyr mod kongen i Eragon sagaen Galbatorix! Her kæmper Gregers :-)

15.2.07

Randers Regnskov

Vi var i dag i Randers Regnskov sammen med AB's far og Anna Marie. Det var varmt og med en luftfugtighed på 99% og al al al for mange mennesker var det desværre lidt af en blandet fornøjelse. Når man konstant står i kø for at se dyr (dyr der ofte er vanskelige at få øje på) så tager det desværre noget af fornøjelsen. Man bør nok ikke tage på besøg i skolernes ferie.

Randers Regnskov: Forside

11.2.07

Blad spionerede kongeliges kort-forbrug

Alle efterlader sig spor, og ansatte i den bank man har kan ud af bankudskrifter let overvåge hvad man køber, idet stort set 99% af alle køb foregår via kreditkort.

Her er så historien om de kongelige i Norge, hvor en bankansat ikke har kunnet nære sig. Det viser at vi må til at have kontrol med hvem der har adgang til hvilke oplysninger for der er altid nysgerrige folk der naturligvis ikke kan dy sig for at trækker oplysninger som de INTET har at bruge til men som sensationspressen naturligvis vil elske at få adgang til. Kan man så oven i købet tjene en skilling på oplysningerne...

Jeg håber at det er blevet logget så den skyldige kan findes og så håber jeg at vedkommende får sparket og bliver hængt ud i pressen!

Ekstra Bladet



7.2.07

Code 2.0 fra Lawrence Lessig

Min store guru jura professor Lawrence Lessig fra Standford har netop udgivet bogen Code i version 2.0. Bogen er udgivet under Creative Commons og kan hentes gratis her!

Bogen handler om ophavsret i den digitale verden og kan absolut anbefales!
Sikker på nettet

Microsoft har lige udgivet en lille håndbog med gode råd om hvordan man færdes sikkert på nettet. Bogen henvender sig til børn men kan med fordel læses af alle der gerne vil have nogle let forståelige råd om hvad man skal og ikke skal hvis man vil færdes sikkert på nettet.

Du kan downloade bogen her!

3.2.07

Ny Military Commissions Act - retssikkerhed? Ikke for terrorrister

En af grundpillerne i vestlig strafferet, er at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og det kan det alene blive igennem et retssystem med dommere. Det skal ske i fuld offentlighed og dommerne er skal være uafhængige af såvel den udøvende som den lovgivende magt. Det skal også sikre at man som minimum kan få prøvet en sanktion ved to instanser.

...men ikke hvis du er mistænkt som terrorrist eller under mistanke for at sympatisere med terrorrister!

Du kan tilbageholdes uden at nogen som helst får noget at vide. Du har heller ikke selv krav på at få grunden oplyst. Tilbageholdelsen sker uden en nærmere prøvelse af en domstol og uden nogen frist for hvor længe det kan ske. Det eneste det kræves er at du mistænkes for terrorrisme, du plejer omgang med terrorrister, eller du sympatisere med terrorrister.

Du har ingen retssikkerhed da du retslig ikke eksistere da du ikke har civile rettigheder da du ikke betragtes som en civil, og du er ikke beskyttet af Geneve konventionen m.v. der beskytter krigsfanger, da du jo ikke er soldat - du er såkaldt fjendtlig kombatant. Et trylleord omfundet af Bush-regeringen der medfører at du ikke er beskyttet af nogen form for lovgivning, moralkodeks eller bare af almindelige menneskelighed - du er er altså en "alien", og har ikke en gang rettigheder som et dyr!

Den amerikanske Military Commissions Act gør det klart at INGEN civil domstol kan blande sig i en tilbageholdelse der sker med henvisning til denne lov (act).

Hverken den tilbageholdte, den tilbageholdtes familie eller repræsentanter (regeringer, ambassader) har krav på nogen form for oplysninger, herunder ej heller begrundelse for tilbageholdelsen.

Når man så tænker på hvor abnorme erstatninger skadelidte kan kræve ved de amerikanske domstole hvis de spilder varm kaffe eller laver andre tåbeligheder, så må man tro at hvis man så uskyldig tilbageholdes og fængsles i flere år så må man komme ud som milliardær, da man i det mindste må få erstatning - men nej!

Hertil kommer at amerikanerne har fået en noget særpræget fortolknig af tortur, idet indgreb det ikke bevirker varige fysiske skader ikke af amerikanerne længere betragtes som tortur. Søvnberøvelse, meget høj støj, smertelige stillinger, nedsænkning i vand (meget koldt vand) betragtes ikke som tortur....bare lidt pres for at få munden på gled!

Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Military_Commissions_Act_of_2006
Second Life

Den 27. februar regner ved med i Dansk IT at arrangere et gå-hjem møde omkring den virtuelle verden Second Life, og forhåbenlig bliver det med repræsentant fra IBM og Århus Bibliotek. Det bliver fra kl. 16-18 på Købmandsskolen i Århus. Du bør allerede reservere tidspunktet!
Medicinprofilen

Nu kan alle se hvad du får og har fået af medicin - det gælder både prævention, anti-depressiv medicin, nervemedicin, smertestillende medicin - ja alt receptpligtigt medicin.
Man vil sikkert tænke at det skal jeg vel give accept til og det er vel kun min læge der har adgang. Formelt - ja. Reelt - Nej.
Alle ansatte inden for sundhedssektoren, herunder ansatte på apoteket, hos tandlæger, sundhedsplejersker, hjemmehjælpere - kort sagt alle der kunne have det mindste behov kan få adgang til din fulde liste over medicin, og ikke bare den du tager nu men den du også tidligere har fået. Formelt naturligvis kun med din accept, men det er muligt blot med dit Cpr-nr. og ofte bare med navn og adresse.....
Jamen det vil da være misbrug vil den kvikke læser sikkert sige, og jo det er rigtigt, men det hindre alligevel ikke at stort set alle der bare har den mindste berøring med "sunhedsvæsnet" kan få adgang til oplysnignerne, herunder nysgerrige journalister, arbejdsgivere m.fl. blot de kender en med adgang til Medicinprofilen.

28.1.07

Misbrugte teenagere sagsøger Myspace!

Eller det er nu deres forældre. Artikel fra Comon her.

Det kan hurtigt blive enden på Web 2.0 hvis dem der stiller websitet til rådighed for alle disse tjenester herunder Flickr, Myspace o.s.v. kan blive ansvarlige for brugerne laver, ikke alene på websitet men også uden om websitet! Hvad hvis jeg møder en svindler via Messenger kan jeg så sagsøge Microsoft?

Det viser bare at vi skal lære vores børn af begå sig i livet - såvel det "virkelige" liv som det "virtuelle" selvom forskellene er ved at forsvinde.