Dagbog over mit liv - eller det jeg har valgt at offentliggøre - mine tanker og overvejelser...
30.10.08
28.9.08
I prøven lyder spørgsmål 11: "Beskytter dansk lovgivning mod diskrimination på grund af køn?". Det rigtige svare her er jf. den officielle "rettevejledning" JA.
Men spørgsmål 15 lyder: "Skal alle danske MÆND aftjene værnepligt. Her er det rigtige svar så også JA.
Det hænger jo ikke rigtig sammen. Spørgsmål 11 er faktisk hylende forkert, for der er fx. jf. spørgsmål 15 en diskrimination i Grundlovens §81 hvor kun mænd er forpligtet til at aftjene værnepligt.
Med spørgsmål 11 sigtes muligvis til ligestillingsloven. Men ligestillingsloven har faktisk en del undtagelser til diskriminationsforbudet. Fx. har kvinder en bedre retstilling ved graviditet. Der er også pligt til at diskriminere under visse omstændigheder fx. for at fremme en ligestilling kan det ene køn diskrimineres for at fremme det andet køn.
Det er noget uheldigt at prøven indeholder en sådan fejl!
Man kan så sige at ovenstående bare et lidt polemisk - men hov man kan faktisk miste rette til dansk statsborgerskab hvis man svare forkert!
23.9.08
Ja det er da genialt. Vi sender et krigsfartøj til Afrikas Horn for at beskytte skibstrafikken HERUNDER fange pirater. Det kan jo så være at man ikke regnede med rent faktisk at fange nogen, men det gjorde man!
Og hvad så....ja...nå for søren ...så må vi lige undersøge hvad dælen vi gør ved dem (Kunne man måske ikke have undersøgt retsforholdene og have klare retningslinier for situationen INDEN man for mange millioner kroner udrustede et skib og sendte det på piratjagt?).
Og hvad bliver så resultatet - ja piraterne løslades så igen? Måske oven i købet i deres eget fartøj og våbnene dem har de måske også fået udleveret igen.
15.9.08
Det er jo et vanvittigt lovforslag at forældrene skal være ansvarlige for deres børn. Jeg mener naturligvis at man har et opdragelses- og for så vidt også et sted et moralsk ansvar i et vist omfang, men at gøre forældre økonomisk ansvarlige for store teenage børns handlinger er vanvid. Man siger man vil have nogen til at betale for hærværket - jo men ved det meste hærværk finder man jo aldrig den skyldige alligevel. Jeg mener at lovforslaget giver følgende problemer:
1) Hvad med børn der lever i skilsmissefamilier - er det så begge familier der hæfter for hærværket? eller kun den der er så uheldig at have forældremyndigheden?
2) Hvad med børn der er tvangsfjernet (måske netop fordi de er nogle "rødder")? Hvad med børn i familiepleje eller anbragt på institution?
3) Børn der laver hærværk har ofte et anstrengt forhold til forældrene og er måske ligeglad eller i værste fald faktisk begår hærværk/vold for at straffe forældrene hvis de skal betale? Og hvordan havde man forestillet sig at man som forældre skulle sikre sig at ens barn aldrig gjorde skade? Låse dem inde? Selv velopdragne børn kan altså finde på i kådhed, fuldskab eller bare dårligt selskab at foretage sig noget dumt!
4) Hvad havde man forestillet sig at forældre skal stille op hvis barnet bliver ved med at udøve vold og begå hærværk? man må jo ikke spærre børn inde!
5) Skal der betales også ved simpel uagtsomhed eller hvordan afgøres det hvornår forældrene skal beltale, kan man slippe hvis man kan bevise at man har givet børnene en god opdragelse - hvad det så end er?
6) Forældre til sådanne stærk kriminelle børn er sjældent økonomisk godt stillet og kan alligevel ikke betale erstatning og de har kun sjældent forsikringer i øvrigt - se dog pkt. 7. Så i mange tilfælde vil der aldrig blive betalt erstatning alligevel.
7) Der kan næppe tegnes forsikring mod sådanne krav da intet forsikringsselskab vil dække skader som en kunde (her barnet) gør fuld bevidst.
Forældre risikere med andre ord at skulle gå fra hus og hjem fordi deres uopdragne børn eller bare ubetænksomme, fjollede, kluntede, fulde børn begår dumheder.
At tro at Ahmed og Jørgen fra Nørrebro eller Gjellerup eller Thorkil fra Riskov vil holde op med at udøve hærværk, udøve vold eller kaste med sten når deres far/mor forklarer dem at nu komme forældrene til at betale hvis de ikke opfører sig ordenligt er simpelthen for naivt og direkte dumt!
13.9.08
Byretsdommerne mener at det er deres viden og erfaring der er afgørende når der afsiges domme og ikke deres udseende. Det kan man jo ikke være uenig i! Men gælder det ikke også landsretterne og Højesteret? Hvorfor skal dommerne der (og også advokaterne der procederer) så have kapper på?
Der argumenteres også med at man skal være tæt på borgerne og borgerne skal opleve domstolene som en service og der skal ikke være afstand til borgerne. Med den nye domstolsreform er der også lagt op til at borgerne ikke skal have advokater med i retten. Vi har nemlig fået en såkaldt småsags-proces der betyder at sager under 50.000 foregår ved en rundbordssnak og rådgivning i sagens førelse direkte fra dommeren, der så senere skal dømme i sagen - der er nemlig ingen grund til dyre advokater i så små sager dem kan dommeren nemlig selv ordne.
Jeg synes det er rigtig fint at byretsdommerne skal have kappe på! Borgerne skal ikke "tæt" på domstolene eller dommerne, og en domstol er ikke et "serviceorgan". Der bør være en klar afstand mellem dommeren der dømmer og så parterne i retssagen. Der skal være en vis formel optræden og "regler" for gennemførelse af en retssag. Man skal ikke snik-snakke og så pludselig dømme. Dommeren er ikke en sagsbehandler der skal "hjælpe" en borger i en retssag og retten er ikke en "servicebutik".
Det er rigtig at det afgørende naturligvis er at dommeren har en stor virden og erfaring, men det er ikke ligegyldigt hvordan dommeren ser ud - ja undskyld det kan lyde gammeldags og snobbet, men jeg mener at en dommer i en kappe udstråler autoritet, og det er alle parter klart hvem der er hvem og hvem der bestemmer.
I landsretten har alle også kapper på. En læge/sygeplejer har kittel, en præst har præstekjole, en politibetjent har uniform o.s.v. Hvis det afgørende er om folk kan deres erhverv/"håndværk" og det er det eneste afgørende så bør vi vel bare skrotte alle "uniformer"?
Blot en lille historie: Jeg havde en retssag hvor parterne var erhvervsdrivende (det ene et hold amerikanerer), og sagen kunne faktisk betyde liv og død for den ene part. Alle vidner var revisorer og forretningsfolk der mødte op i jakkesæt (og en del med slips). Det var faktisk ikke snobbede folk, men de var ved at fald ned af stolen for ind trådte en dommer iført sandaler, fjällräv bukser, en MEGET krøllet skovmandsskjorte og "morgenhår"!
9.9.08

Så er min bog "Har vi en aftale" netop udkommet på Børsens Forlig - BørsenMikro. Læs mere her
Jeg kommer også på Iværksættermessen 2008 i Forum på lørdag og der kan du møde mig på BørsenMikro's stand.
25.8.08
Ekstra Bladet - Hajer sætter kurs mod Danmark
13.8.08
Dansk avis blokeret flere steder i Tyskland > Nyheder - newz.dk
Det er naturligvis sympatisk at man vil beskytte sine "kunder" og internetbrugere for at se racistisk materiale - men burde de ikke blive advaret og meddelt begrundelsen for at de ikke kan se materialet, og burde internetudbyderen ikke have undersøgt det mere grundigt?
Man skal være opmærksom på at dette betyder at du som bruger af internettet ALTID kun ser en filtreret udgave af hvad der findes på internettet. Hvor mange % der filtreres væk kan man kunne gætte om.
Dansk avis blokeret flere steder i Tyskland > Nyheder - newz.dk
8.8.08
Indgreb mod fildeling: Så lidt betyder brugerne - ComON
6.8.08
Mistænkte piratkopister skal fratages almene borgerrettigheder > Nyheder - newz.dk
5.8.08
fpn.dk - Lovlige kopivarer med hjem fra ferien
Det har bl.a. været fremstillet som om at det var ulovligt at medbringe kopivarer over en vis værdi til Danmark fra ferie i udlandet. Det er ikke korrekt. Det er alene et spørgsmål om at der skal betales told hvis værdien overskrides og det gælder uanset om der er tale om originale eller uoriginale produkter!
fpn.dk - Lovlige kopivarer med hjem fra ferien
Computerworld - Se antipirat-lobbyens �nskeliste
Nej men det drejer sig ikke om pirater eller ej, men om retssikkerhed, og om en grundlæggende diskussion af hvad vi egentlig ønsker at kriminalisere!
Computerworld - Se antipirat-lobbyens �nskeliste
4.8.08
Joho the Blog � 20 things I’ve stolen
Joho the Blog � 20 things I’ve stolen
14.7.08
Egelunds Camping - L�nstrup
Egelunds Camping - Lønstrup
7.7.08
3.5.08
2.5.08
The Color Orange -- Can China ban the Color Orange -- Olympic Games beijing 2008
Et meget sympatisk projekt i relation til de olympiske lege i Beijing Kina. Ved anvendelse af farven orange, som folk opfordres til at bære og lave happenings med ved fx. at binde orange textiler til skulpturer m.v., sættes fokus på Kinas mange overtrædelser af menneskerettigheder og overgreb i Tibet, samt som en støtte til de kinesere der kæmper for basale rettigheder i Kina.
Farven orange anvendes af de tibetanske munke, men man kan naturligvis også risikere at blive forvekslet med en fodboldfan da orange jo anvendes af de hollandske fodboldfans, ligesom Barcelonas spilledragter også er helt orange. Man kan dog også vælge at se det som Holland og Barcelona har taget projektet til sig og støtter protesten.
Man kan opfordre sportsfolk og navnlig politikere og det "officielle" Danmark til at tage et orange tørklæde eller lignende på hvis de deltager i OL. Det er en helt ikke-voldelig men klar synlig protest . Det kunne være interessant hvis Kina ville gå så langt som at forsøge at forbyde farven orange! Især hvis alle tribuner med tilskuere var orange!
Dette er ikke skrevet som en opfordring til at sportsfolkene ikke skal deltage i OL. Mange sportsfolks store drøm og det de træner for i mange mange år er deltagelse i OL, og de kan jo ikke gøre for at nogen tåber (vel og mærke i deres egen organisation) har valgt at lægge OL i Kina. Man kunne dog som politiker og repræsentant for det "officielle" Danmark overveje at vise sin protest mod styret og de grove menneskeretsovertrædelser ved at udeblive eller i det mindste vise en klar holdning og støtte til dem der lider under styret i Kina og vise dem at verden ikke har glemt dem - det kan gøres ved en meget simpel gestus, nemlig ved at bære et orange tørklæde eller lignende (og skidt så med at man så kan forveksles med en hollandsk fodboldfan!).
Se om projektet her:
The Color Orange -- Can China ban the Color Orange -- Olympic Games beijing 2008
28.3.08
All this online sharing has to stop | Technology | guardian.co.uk
All this online sharing has to stop | Technology | guardian.co.uk

Kritisk kommentar til RIAA svarende til Antipiratgruppen/pladeindustrien.
0801riaa.jpg 2064�1186 punkter
21.3.08
23: Peter Lind Nielsen, Bender von Haller Dragsted - FDIH - Foreningen for dansk distance- og internethandel
23: Peter Lind Nielsen, Bender von Haller Dragsted - FDIH - Foreningen for dansk distance- og internethandel
17.2.08
Vi tog en overnatning ved Göttingen på vej derned. På vej hjem kørte vi i et stræk og det tog ca. 12 timer med aftensmad på Burger King og indkøb ved grænsen.
26.1.08
15.1.08
5.1.08
Bee Docs' Timeline - Timeline Software for Mac OS X
Bee Docs' Timeline - Timeline Software for Mac OS X
Det har de! De har nu lige husstandomdelt en fin ny brochure.
I det nye år lægger de stærkt ud med NYE "servicetilbud" se bare her:
1. Fremover skal alle pakker sendt som postopkrævning eller toldforsendelser (hvis man fx. via e-handel har købt en vare fra en amerikansk website) hentes og betales på posthuset. Hvilken "service"! At betegne dette som et nyt "servicetilbud" er jo humor på højt plan. Navnlig når der indledningsvis står "Vores nye service skal matche kundernes krav - og det er årsagerne til at vi fra nytår har indført nye servicetilbud". Hvad fanden er det for en "kundeundersøgelse" der har givet belæg på at indføre en sådan "nye service"? Hvilken marketing "guru" har fundet ud af at betegne dette som "service"?
For mig betyder det næppe så meget da Post Danmark jo kun alligevel omdeler pakker når de ved at der IKKE er nogen hjemme, og da jeg er på arbejde skal jeg alligevel altid på posthuset for at hente pakker. Ja "posthuset" - det vil sige at I Odder er det så et supermarked hvor man står sammen med alle dem der skal ind og ud af supermarkedet og spærrer og hvor der kun er 2 kasser som kun af og til og MEGET sjældent er bemandet på samme tid.
Bor man på landet får man så til gengæld rigtig meget MERE "service" ;-)
Man kan fortsat betale regninger gennem postbudet. Man kan nemlig give ham en krydset check på det præcise beløb incl. gebyrer. Man får ganske vist ingen kvittering. Det varer dog også kun til 2009 for så bliver "servicen" så heldigvis meget bedre - fra 2009 skal man nemlig på posthuset for at betale regningerne.
Man kan også bestille frimærker til levering gennem landpostbudet - denne service bliver så heldigvis også meget bedre 2009 hvor denne "service" ophører igen!
Som en helt ny "service" kan man få lov til at betale 2.325 kr. om året, og for dette fantastik lave "servicegebyr" får man en helt forlignelig service. Post Danmark vil i så fald tilstræbe at levere din post til dig inden kl. 10.
Glem Svikmøllen og alle andre "sjove hæfter", næh vent til Post Danmarks næste folder om yderligere "ny servicetilbud" - jeg glæder mig allerede.
Men kan det slet ikke betale sig at bruge penge på at minimere CO2 udslip og andre MULIGE menneskeskabte årsager til klimaforandring? Se denne meget interessante video - og tænk så lige en gang til
3.1.08
Recut, Reframe, Recycle -- Publications -- Center for Social Media at American University
Recut, Reframe, Recycle -- Publications -- Center for Social Media at American University
Comon.dk - Australien indf�rer internet-censur
Noget er andet er den censur der indføres efter offentliggørelse af det der censureres og som foretages af domstolene der konkret afgør om en tekst eller et billede er injurerende og derefter bestemmer at det skal "fjernes". Det er censur i 2. grad og desværre en nødvendighed i ekstreme tilfælde.
Demokratiske lande bør aldrig have censur i 1. grad, uanset sympatiske grund som fx. at ville beskytte mindreårige mod porno eller voldelige billeder.
Comon.dk - Australien indfører internet-censur
CBS News Video - Top Stories and Video News Clips at CBSNews.com
CBS News Video - Top Stories and Video News Clips at CBSNews.com
26.12.07
Egypten: Pyramide-kopier skal koste - dr.dk/Nyheder/Udland
Hæ..ja hvorfor ikke? Nu er ophavsretten til pyramiderne jo ligesom for længst udløbet. Men Amerikanerne har det med at forlænge ophavsrettens varighed igen og igen samt at hævde at netop deres rettigheder jo skal beskyttes. Hollywood vil bestemt sørge for at ingen kan gøre mod Disney som Disney har gjort mod både HC Andersen og Grim nemlig at tyvstjæle historier.
Havde pyramiderne været amerikanske så ville de være beskyttet, men nu er det "heldigvis" bare Egypten.
Egypten: Pyramide-kopier skal koste - dr.dk/Nyheder/Udland
25.12.07
5.11.07

Jeg har nu købt mig en Ipod Touch. Den er fantastisk. Nem at bruge, hurtig og fantastisk skærm. Jeg har nu også "hacket" den, hvilket var nemt, så nu har jeg alle Iphone applikationerne også (bortset fra telefondelen naturligvis). D.v.s. jeg kan indføje kalender/kontaktperson ændringer, der er Google-maps, mailprogram og noteprogram + en masse flere.
3.11.07
Bacn
Smexting
2.11.07
1.11.07
ITechLaw 2007 European Conference
30.10.07
16.10.07
Efterårsferie
8.10.07
Mon der er en sammehæng mellem denne nyhed 300 bærbare computere stjålet i Nørresundby og denne nyhed Studerende får gratis bærbar computer ;-)
1.10.07
iPhone protest vid uses Apple's own words to support the "crazy ones" - Engadget
Apple vandrer på en tynd grænse her. De vil gerne have brugere til at lave applikationer, herunder fx. Widgets men de vil gerne bestemme hvad de skal lave og ikke lave. Når man laver et så tåbeligt stunt at release en telefon så lang tid før i et lnad før andre og når man oven i købet binder den til éen udbyder der ikke en gang dækker hele landet - ja så opfordrer man jo folk til at hacke skidtet. Det samme gælder Itouch hvor Apple har fjernet muligheden for at kun indtaste og ændre aftaler og kontaktpersoner selv funktionaliteten er der. Dermed kan man reelt ikke bruge kalenderen og adressekartoteket for det er bare "døde" visninger af en kopi af fra computeren.
Apple - adskil jer dog lidt fra Microsoft! I behøves måske ikke at elske disse "hackere" men så ignorer dem dog - de gør jo jeres produkter mere brugbare - og ja måske ikke altid i den retning I ønsker.
iPhone protest vid uses Apple's own words to support the "crazy ones" - Engadget
Blogged with Flock
29.9.07
Citroen.
Citroen Danmark - www.citroencenter-aarhus.dk
På onsdag får vi vores nye bil. Vi skifter den ene SAAB ud med en Citroen C4 Grand Picasso. Så skal vi til at køre i fransk bil ;-)
Blogged with Flock
25.9.07

I dag deltog jeg på IT-Forum Midtjyllands årsmøde Event 2007. Der var en del interessante talere over emnet Web 2.0, bl.a. Tor Nørretranders, men ikke mindst David Weinberger var helt fantastisk. Det var en underholdende indføring i Web 2.0 hvad internettet er i dag og hvilke muligheder der m.h.t. søgning og adgang til data, et foredrag som gerne måtte have været dobbelt så langt. Nu har jeg istedet købt Davids nye bog Everything is Miscellaneus.
16.9.07
Iværksætter 07
Overraskelse - bryllup
16.7.07
15.7.07
14.7.07
I dag var det regnvejr hen til på eftermiddagen, hvor solen nu er brudt igennem og det er blevet lummert. Rart at der er indendørs svimmingpool!
11.7.07
Om eftermiddagen var vi på besøg hos et hold venner fra Odder - Lars Thomassen som er præst og viede os. De har købt sommerhus ved Aalbæk. Anna og Gregers legede med Lars' børn Johanne og Asger. Heldigvis holdt det tørvejr om eftermiddagen og faktisk tittede solen frem så det blev helt lunt og vi kunne grille udenfor. Hyggeligt!
10.7.07
Inka Sigel
I går aftes var vi i Skagen for at få noget at spise. Det blev så Italiensk - selvom der var masser af fiskerestauranter, men børnene var ikke lige til fisk og man kunne kun side udenfår nede ved havnen og det var lidt koldt.
I dag har vi cyklet ud til Kandestederne - en tur på ca. 8. km og Anna cyklede selv på hendes nye cykel ;-)
Råbjerg Mile Camping - Naturskøn Campingplads i Nordjylland ved Vesterhavet og Skagen
16.5.07
ComON - IT-nyheder og debat
Ny skyder Microsoft på Open Source herunder Linux og mener at Linux krænker ikke mindre end 235 softwarepatenter tilhørende Microsoft. Det er endnu et grotesk eksempel på at patenter dræber innovation inden for softwareindustrien og ikke mindste er et fremragende våben for de store virksomheder til at bekæmpe de små.
Ukritisk patentering af løs-beskrevne og brede forretningsmodeller og simpel funktionalitet medføre at helt almindelige ideer patenteres.
ComON - IT-nyheder og debat
6.5.07
I morges trak disen imidlertid ud fra landet, og i løbet af ca. 15 min var det meget tåget og temmelig koldt. Vandtemperaturen? Det er IKKE badetemperatur endnu!
4.5.07
Nokia E61 Blog � Connect to gprs internet using nokia e61 on mac
Følg linket nedenfor hvis du skal bruge et modem-script der gør at du i hvert fald kan bruge Nokia e61 eller e50 (formentlig alle e-telefoner fra Nokia) som modem. Det virker i hvert fald med Telia abonnement.
Nokia E61 Blog � Connect to gprs internet using nokia e61 on mac
14.3.07
Rygning
Ja hvad kunne man ikke have drevet det til hvis ens far ikke havde røget!
Hmm muligvis har omfattende passiv rygning i hjemmet lidt at gøre med hvem der typisk udsætter børn i hjemmet for den slags? Det er nok ikke den intellektuelle elite!
Ja det måtte jo komme!
Computerworld - YouTube kan koste Google milliarder
Det kan så trække stikket ud for YouTube! Jeg har fuld forståelse af kravet hvis det drejer sig om hele musikvideor eller film. Men ofte er det jo satiriske sammenhænge eller private optagelser hvor der indgår brudstykker af musik eller film, herunder hvor filmstumper er klippet sammen.
6.3.07
Jeg er gået rundt og teleporteret mig rundt til al verdens steder, og set firkantede kasser der skulle forestille produkter og utallige grafikfejl. Man møder stort set ingen folk (eller også kommer jeg bare de forkerte steder). Jeg har mødt kedelige mennesker eller mennesker der ganske enkelt ikke gad at “tale”.
For mig minder det om en falleret stationsby på Falster med store problemer med infrastrukturen og hvor der absolut intet liv er, eller som CV Jørgensen synger: lige så kedelig som Bjerringbro by night fyldt med hjernedøde bønder fit for fight – bare uden bønder!
Med fare for at lyde som en tvær og sur konservativ stodder, så går I altså ikke glip af noget hvis I har valgt at holde jer til First Life :-)
2.3.07

Postkort fra Second Life.
Fra "live" koncert med Carpark North i House of Horizon.
Lidt underlig oplevelse og ind til videre har rigtige live koncerter vist ikke noget at frygte. Der var dog mange der ikke kunne komme ind til indvielsen p.g.a. "pladsmangel" på serveren. Men virtuelle øl og popcorn er der altså ikke meget ved.
28.2.07

Mens vi venter....
På fredag den 2. marts kl. 11-13 er der i Second Life indvielse i House of Horizon lavet af Computerworld, IBM og Innovation Lab. Der er Housewarming med bl.a. Carpark North der spiller "live" i Second Life.
Her er så et billede af "byggepladsen" mens vi venter. I Second Life går jeg under navnet Petro Piek (ja der var ligesom ikke frit valg på alle hylder med hensyn til navn !!)
20.2.07
Patentsag om joystick
Endnu et eksempel på et patent som aldrig burde være udstedt, men som en gold-digger nu forsøger at lave penge på
Company sues Sony, Microsoft and Nintendo over joystick patent - Engadget19.2.07
Interessant artikel om bl.a Pirate Bay. Artiklen er skrevet til modebladet Vanityfair men det bliver den jo ikkke ringere af.
Pirates of the Multiplex: On The Web: vanityfair.comMaps of War
Se bl.a. på 90 sek. hvem der har hersket over de arabiske lande her
16.2.07
15.2.07
Randers Regnskov
Vi var i dag i Randers Regnskov sammen med AB's far og Anna Marie. Det var varmt og med en luftfugtighed på 99% og al al al for mange mennesker var det desværre lidt af en blandet fornøjelse. Når man konstant står i kø for at se dyr (dyr der ofte er vanskelige at få øje på) så tager det desværre noget af fornøjelsen. Man bør nok ikke tage på besøg i skolernes ferie.
11.2.07
Blad spionerede kongeliges kort-forbrug
Alle efterlader sig spor, og ansatte i den bank man har kan ud af bankudskrifter let overvåge hvad man køber, idet stort set 99% af alle køb foregår via kreditkort.
Her er så historien om de kongelige i Norge, hvor en bankansat ikke har kunnet nære sig. Det viser at vi må til at have kontrol med hvem der har adgang til hvilke oplysninger for der er altid nysgerrige folk der naturligvis ikke kan dy sig for at trækker oplysninger som de INTET har at bruge til men som sensationspressen naturligvis vil elske at få adgang til. Kan man så oven i købet tjene en skilling på oplysningerne...
Jeg håber at det er blevet logget så den skyldige kan findes og så håber jeg at vedkommende får sparket og bliver hængt ud i pressen!
7.2.07
Min store guru jura professor Lawrence Lessig fra Standford har netop udgivet bogen Code i version 2.0. Bogen er udgivet under Creative Commons og kan hentes gratis her!
Bogen handler om ophavsret i den digitale verden og kan absolut anbefales!
Microsoft har lige udgivet en lille håndbog med gode råd om hvordan man færdes sikkert på nettet. Bogen henvender sig til børn men kan med fordel læses af alle der gerne vil have nogle let forståelige råd om hvad man skal og ikke skal hvis man vil færdes sikkert på nettet.
Du kan downloade bogen her!
3.2.07
En af grundpillerne i vestlig strafferet, er at man er uskyldig til det modsatte er bevist, og det kan det alene blive igennem et retssystem med dommere. Det skal ske i fuld offentlighed og dommerne er skal være uafhængige af såvel den udøvende som den lovgivende magt. Det skal også sikre at man som minimum kan få prøvet en sanktion ved to instanser.
...men ikke hvis du er mistænkt som terrorrist eller under mistanke for at sympatisere med terrorrister!
Du kan tilbageholdes uden at nogen som helst får noget at vide. Du har heller ikke selv krav på at få grunden oplyst. Tilbageholdelsen sker uden en nærmere prøvelse af en domstol og uden nogen frist for hvor længe det kan ske. Det eneste det kræves er at du mistænkes for terrorrisme, du plejer omgang med terrorrister, eller du sympatisere med terrorrister.
Du har ingen retssikkerhed da du retslig ikke eksistere da du ikke har civile rettigheder da du ikke betragtes som en civil, og du er ikke beskyttet af Geneve konventionen m.v. der beskytter krigsfanger, da du jo ikke er soldat - du er såkaldt fjendtlig kombatant. Et trylleord omfundet af Bush-regeringen der medfører at du ikke er beskyttet af nogen form for lovgivning, moralkodeks eller bare af almindelige menneskelighed - du er er altså en "alien", og har ikke en gang rettigheder som et dyr!
Den amerikanske Military Commissions Act gør det klart at INGEN civil domstol kan blande sig i en tilbageholdelse der sker med henvisning til denne lov (act).
Hverken den tilbageholdte, den tilbageholdtes familie eller repræsentanter (regeringer, ambassader) har krav på nogen form for oplysninger, herunder ej heller begrundelse for tilbageholdelsen.
Når man så tænker på hvor abnorme erstatninger skadelidte kan kræve ved de amerikanske domstole hvis de spilder varm kaffe eller laver andre tåbeligheder, så må man tro at hvis man så uskyldig tilbageholdes og fængsles i flere år så må man komme ud som milliardær, da man i det mindste må få erstatning - men nej!
Hertil kommer at amerikanerne har fået en noget særpræget fortolknig af tortur, idet indgreb det ikke bevirker varige fysiske skader ikke af amerikanerne længere betragtes som tortur. Søvnberøvelse, meget høj støj, smertelige stillinger, nedsænkning i vand (meget koldt vand) betragtes ikke som tortur....bare lidt pres for at få munden på gled!
Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Military_Commissions_Act_of_2006
Nu kan alle se hvad du får og har fået af medicin - det gælder både prævention, anti-depressiv medicin, nervemedicin, smertestillende medicin - ja alt receptpligtigt medicin.
Man vil sikkert tænke at det skal jeg vel give accept til og det er vel kun min læge der har adgang. Formelt - ja. Reelt - Nej.
Alle ansatte inden for sundhedssektoren, herunder ansatte på apoteket, hos tandlæger, sundhedsplejersker, hjemmehjælpere - kort sagt alle der kunne have det mindste behov kan få adgang til din fulde liste over medicin, og ikke bare den du tager nu men den du også tidligere har fået. Formelt naturligvis kun med din accept, men det er muligt blot med dit Cpr-nr. og ofte bare med navn og adresse.....
Jamen det vil da være misbrug vil den kvikke læser sikkert sige, og jo det er rigtigt, men det hindre alligevel ikke at stort set alle der bare har den mindste berøring med "sunhedsvæsnet" kan få adgang til oplysnignerne, herunder nysgerrige journalister, arbejdsgivere m.fl. blot de kender en med adgang til Medicinprofilen.
28.1.07
Eller det er nu deres forældre. Artikel fra Comon her.
Det kan hurtigt blive enden på Web 2.0 hvis dem der stiller websitet til rådighed for alle disse tjenester herunder Flickr, Myspace o.s.v. kan blive ansvarlige for brugerne laver, ikke alene på websitet men også uden om websitet! Hvad hvis jeg møder en svindler via Messenger kan jeg så sagsøge Microsoft?
Det viser bare at vi skal lære vores børn af begå sig i livet - såvel det "virkelige" liv som det "virtuelle" selvom forskellene er ved at forsvinde.

BLINK - spændende bog af Malcom Gladwell
En spændende bog om intuition og det at træffe beslutninger. Hvad gør at vores første indskydelse ofte holder også selvom der senere kommer flere informationer.
Bliver vores beslutninger egenlig bedre jo flere oplysninger vi får og jo mere vi overvejer inden beslutningen træffes. Det stiller Gladwell spørgsmål ved og han kommer med mange eksempler på hvor korrekte beslutninger der egentlig kan træffes på ganske få komprimerede oplysninger.
Ofte kan store og væsentlige beslutninger træffes på baggrund af ganske få oplysninger!
Jeg har her på bloggen måske været lidt urimelig mod websitet Onlibri.dk
Det er et sted hvor du kan downloade rigtige e-bøger - ikke gamle klassikere eller brudstykker, men hele og rigtige e-bøger.
Der er naturligvis en grænse for hvad man kan forlange når du er gratis, men der kan faktisk hentes rimelige bøger, og nu også rejsebøger. I betragtninger af at de "koster gratis :-)" så er det ikke så ringe endda!
Så jeg trækker kritikken i mig igen!
Se nyheden her fra ComputerWorld.
Ja jeg troede jo det var noget om at dem der overvåger andre også skulle overvåges, men næh nej, det er en artikel om at overvågningskameraer er udsat for hærværk, og derfor skal overvågningskameraer nu også overvåges for at forhindre overgreb på kameraer. Ja det kunne jo blive skruen uden ende.
Lovlydige borgere overvåges, og det er lidt skræmmende at tænke hvordan vi i dagligdagen kan overvåges hvis man sammenkobler forskellige oplysninger der registreres om os.
En almindelig dag med tog til København og hjem: Da billeterne og pladsreservationen er købt på Dankort kan man spore det, ligesom man kan spore hvad jeg har købt på Skanderborg station, herunder også i kiosken - hvor jeg også overvåges af kamera. Efterhånden som toget kører på vej til København bruger jeg min Mac til at få på nettet og jeg bruger min mobiltelefon, og det kan nu spores, herunder hvornår jeg har befundet mig hvor, ligesom min internetaktivitet også logges og kan spores. Da jeg kommer frem til København tager jeg en taxa som betales med dankort. Det kan så også spores ligesom ruten kan spores da jeg bruger tiden i taxaen til lige at ordne nogle telefonopkald på min mobil. Jeg er så også blevet overvåget at kameraer på banegården! Min indkøb i boghandlen - hvor jeg også overvåges af kameraer - kan også spores da jeg betaler med Dankort. Via mine bankudskrifter kan mit forbrug blotlægges - ja det er utroligt hvad en bank faktisk ved om én. Efterhånden som jeg surfer rundt efterlader jeg mig også spor.
Nu skal der så flere overvågningskameraer op...jeg som bl.a. fortalerne for mere overvågning siger: Lovlydige har jo intet at frygte, laver du ikke noget ulovligt er der jo intet at skjule. Spørgsmålet er om det ikke er en menneskeret at kunne skjule sig - selvom man ikke laver noget ulovligt - lidt provokerende kan man jo sige om det ikke skal være muligt at begå kriminalitet uden at blive overvåget :-) Eller hvor går grænsen så? Skal vi ikke bare logge og overvåge det hele. Få dog sat en RFID-tag ind i alle mennesker så vi kan spores 24/7/365 - er du lovlydig har du intet at frygte - eller?
Jeg ved ikke om skal frygte forbryderne der overvåges eller om det er forbryderne der en dag sidder bag kameraet?
3.1.07
Læs her fra Comon!
1.1.07
Godt nytår 2007!
27.12.06
Nyhed på Comon - tankevækkende at det automatiske piratjæger-program kopiere flere milliarder websites, for at kunne scanne indholdet. Sådan læser jeg i hvert fald nyheden.
Det er navnlig tankevækkende da ejerne af denne tjeneste så selv i stor omfang krænker ophavsrettighederne, ved netop at kopiere indholdet af websites!
hmm... læs nyheden her!
24.12.06
15.12.06
Se artikel fra Computerworld her!
11.12.06

Ny mobiltelefon!
Jamen han har jo lige købt en SonyEricsson (se posten nedenfor) vil du sikkert tænke. Hvad skal han så med en ny?
Jo ser du som stort set den eneste SonyEricsson kan M600i ikke synkronisere med Mac! Ja jeg må indrømme at jeg for en gang skyld for køb af en gadget-enhed ikke havde gjort mit forarbejde ordenligt. Men for pokker da - når alle andre SonyEricsson fint kan synkronisere med Mac så måtte netop en Mac-look-alike-agtig-high-tech telefon der virkelig ligner et Appleprodukt da være kompatibelt!
Nå nu har jeg købt en Nokia E61. En lidt stor telefon, men med fremragende applikationer, og taster man faktisk kan bruge til noget, herunder skrive temmelig godt (størrelsen taget i betragtning) --ja OK store Word-dokumenter bliver det nok ikke til. Man kan synkronisere Entourage (Mac's version af Outlook), synkronisere opgaver, Word-, Excel-, PowerPoint- og Pdf dokumenter. Virker alt i alt fremragende med Mac.
Se andre sider med Nokia E61:
http://e61life.com/
http://www.e-series.org/
I USA har Hollywood-lobbyen haft held med i flere omgange at få forlænget beskyttelsestiden for "deres" værker, efterhånden som ophavsretten er ved at udløbe.
Man skal være opmærksom på at ophavsretten jo faktisk er en undtagelse til hovedreglen om at alle kan kopier alt, og at intet er beskyttet. For at sikre at ophavsmanden kan få en fortjeneste sikret i en periode blev ophavsretten indført i tidernes morgen, således at ophavsmanden altså var beskyttet mod kopiering i en vis tidsbegrænset periode. Herefter var værket frit og alle kunne videreforarbejde og kopiere værket.
Da de store pladefirmaer nu har opdaget at deres "guldkalve" er ved at blive slagtet ønsker de naturligvis deres eneret/monopol forlænget!
Se artikel fra Comon.dk her