24.1.06

En af mine medpartnere fra advokatfirmaet er netop blevet udpeget til formand for statens it-sikkerhedspanel.

Computerworld - Advokat i spidsen for Sanders it-sikkerhedspanel

19.1.06

Støt et godt dansk initiativ - Podhead. Gode links til danske podcasts, og ind til videre er det jo gratis :-)

podhead.dk - podcast på dansk - download til din iPod helt gratis! :
Interessant website om elektronisk bevishåndtering. Den er selvfølgelig amerikansk og derfor er fokus udelukkende på amerikansk ret, og da vi ikke har helt de samme regler i Danmark på dette punkt, skal alt læses med dansk-juridiske briller (sådan nogen har jeg nemlig :-)) men der er interessante trends og problemer at blive klog på. På websitet under "events" er der også podcasts man kan downloade.

Electronic Discovery Resources | DiscoveryResources.org - Your E-Discovery Destination Site

23.12.05

Jeg har nu anskaffet mig en MAC. En lille hvid sag - Apple iBook.
Den er meget nem at sætte op (med lidt hjælp fra min gode ven Martin Grønbæk - som nu også har anbefalet MAC længe :-))!
Det virker og kan anbefales.

Apple - iBook G4

6.12.05

Link til artiklen i The Guardian jf. bloggen nedenfor "Kopiering = terror?"

http://www.guardian.co.uk/arts/netmusic/story/0,,1651273,00.html

Kopiering = terror?

Flere at de store multinationale firmaer som f.x Sony, Disney og EMI vil ifølge The Guardian nu have mulighed for at kunne få adgang til information om telefonopkald, e-mail korrespondance og logning af besøg på websites m.v. for at kunne bekæmpe piratkopiering. Dette kan ske ved at udvide antiterrorloven til også at omfatte piratkopiering. Så Ole på 16 der deler musikfiler bør altså sidestilles med en terrorist. Tankevækkende....

22.11.05

Artikel om at bruge ophavsretten til at hindre "andre tænkende". Kansas (USA) har afgjort at der også skal undervises i Intelligent/kreativ-design, altså at der er en skaber bag evolutionen, og at Darwins evolutionsteori ikke er rigtig. Det er med andre ord Gud der har skabt de forskellige arter, da det er for komplekst til at kunne være udviklet "af sig selv". Jyllandsposten har tidligere bragt en del interviews om emnet. Jeg er nu fortsat tilhænger af Darwin!

Nu har rettighedshavere i USA imidlertid påberåbt sig ophavsretten, således at Kansas' undervisningsinstitutioner ikke længere må bruge deres værker så længe de mener der også skal undervises i andre "teorier" end Darwins.!

Wendy's Blog: Legal Tags: Copyright and the Evolution Wars: "Proving the (uncopyrighted) adage that everything turns into a copyright issue if you look at it long enough, the NYT reports that 2 Science Groups Say Kansas Can't Use Their Evolution Papers -- and they're using copyright to stop it."
Ben Rosenfeld's fremragende artikel om antiterror-lovgivning, og hvad den gør ved vores "frihed".


In order to feel secure, are we throwing away our freedom?: "Ben Rosenfeld"
Fantastisk foredrag. Dels er det et fantastisk foredrag om digital identitet og dels er det en fantastisk anvendelse af PowerPoint. Waauuw. Brugen minder om Lawrence Lessig (Creative Commons) men dog mere hektisk.

OSCON 2005 Keynote - Dick Hardt

21.11.05

Patenter igen igen.. Patent på musiksamlinger..det er sgu utroligt. Ny patentkrænkelsessag mod Apple, men i princippet mod alle Mp3 afspillere.

comon.dk - daglige nyheder til it professionelle

16.11.05

Jeg er citeret i IT-nyhedsavisen Comon vedr. de nye EU-domæner - det ser nu ud til at de har planket mine udtalelser fra Erhvervsbladet for jeg har ikke talt med Comon i den anledning :-)

comon.dk - daglige nyheder til it professionelle
Overvågning. Det glade vandvid. Det blivere dyrere at blive telekunder og til gengæld bliver man så overvåget og politiet kan kræve kundeoplysninger udleveret uden retskendelse. Men hvad - hvis man ikke er kriminel har man jo ikke noget at skjule, og retten er jo også bare et besværligt mellemled. Politiet ved jo bedst hvad der tjener "folkets" interesse. Skal vi ikke bare fjerne krav om retskendelse og domstolsprøvelse generelt så vi har den udøvende og dømmende magtinstans koncentreret hos politiet og Told&Skat (undskyld - SKAT)???

Vi skal jo bare terrorristerne til livs!

Computerworld - Regeringen vil stramme overv?gningsskruen

14.11.05

Fartkontrol, bøder og trafiksikkerhed

Ja så har jeg fået en bøde!
Jeg kørte for stærkt på motorvejen over den nye Lillebæltsbro. P.g.a. vejarbejde var den ene vognbane - ud af 3 - spærret, og hastigheden var nedsat til 70 km/t. Kl. var 20.00 og alle arbejdere var for længst gået hjem - som de stort set altid er ved vejarbejde - og der var tæt trafik. Jeg fulgte således bare trafikken der gled uden problemer i begge spor.

Hvis vi regner med at ALLE i min bane fik en bøde - da vi lå med samme hastighed - så er det lavt sat bøder for 6.000 kr. pr. minut, eller 360.000 kr. pr. time. En sådan fartmåler står nok ikke mindre end 3 timer ad gangen. Det er over en million kr. til Statskassen.

Det er jo fint, men er trafiksikkerheden blevet bedre? ..Næppe!



12.11.05

Sony stopper med deres spy-ware. Det bliver sidste link til Sony-historien, det lover jeg....

Sony suspends rootkit DRM | The Register: "No recall"
Patenter,partenter, patenter
Nu har Amazon patenteret læseranmeldelser og "se hvad andre har købt før dig" anbefalinger.
Patenter, patenter, patenter - det utroligt hvad man kan patentere!

All your reviews belong to Amazon.com | The Register: "By Andrew Orlowski in San Francisco"

11.11.05

Link til Computerworld vedr. artikel om brug af Sony's spy-ware/hackerprogram. Jeg håber at de sagsøges i US for enmillionmilliard dollars!

Computerworld - Foto-orm udnytter Sony-kopisikring
Denne artikel forklarer lidt om hvad Sony's spy-ware gør, og hvorfor der er riskiko for at Sony og andre rettighedshavere ender med at vinde over din computer og dit privatliv alligevel! Det hedder DRM - Digital Right Management. Eller sagt med andre ord Sony skal nok selv bestemme hvad du må bruge den musik-CD du køber til. Det er jo i forbrugernes interesse - de skal jo beskyttes - ellers vil der ikke findes musik mere...yah right ;-)

BBC NEWS | Technology | The rootkit of all evil?